Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

Udenrigsminister Anders Samuelsens tale i Det Udenrigspolitiske Selskab den 9. marts 2017

– det talte ord gælder –

Se talen her

Jeg er på alle måder glad for at stå her i dag. Glad fordi jeg har ført Liberal Alliance helt ind i regeringen. Og glad for for første gang at tale som udenrigsminister om regeringens udenrigspolitik den kommende tid her i Udenrigspolitisk Selskab på CBS. Jeg er også glad for at se den store interesse, der er for udenrigspolitik.

Det er nu også forståeligt – Danmark står i en helt anden og udfordrende global situation end for 5 til 10 år siden. Prøv at se 360 grader rundt om Danmark – i EU, i Storbritannien, i USA, i Arktis, i Syrien og Irak, i Asien og i Afrika. Det er en dramatisk forandret verden med mange store udfordringer – og muligheder. Og det er det globale landskab, som Danmark og dansk udenrigspolitik skal navigere i for konstant at gøre Danmark til et stærkere land.

Jeg vil bruge udenrigspolitikken til at gøre globaliseringen åben for alle. Jeg og regeringen vil tale globaliseringen op og protektionismen ned. Danmark skal udnytte globaliseringens muligheder bedre. Og vi skal som land have inspiration udefra, så vi kan gøre Danmark stærkere og mere konkurrencedygtigt. Danmark må ikke lukke sig inde, det gør os alle fattigere.

Danmark skal udenrigspolitisk spille en rolle særligt dér, hvor vi gør den største forskel. Vi skal også styrke vores alliancer med både de traditionelle alliancepartnere og skabe alliancer med nye vækstøkonomier. Og så skal vi præge verden med alt det gode, som vi har at komme med – samfundsløsninger, ideer og frihed. Frihed vinder altid over ufrihed.

Jeg er stor fan af den desværre nu afdøde svenske statistikprofessor Hans Rosling. Han så tingene meget klart og sagde meget rammende om globaliseringen: ”De 1-2 milliard fattigste lider af det værste problem – for lidt globalisering. Selvom globaliseringen kunne være bedre, så er det værste ikke at være en del af den. De skal have gode regeringer og et godt civilsamfund”.

***

Jeg vil gerne sætte nogle flere ord på en af mine og regeringens store mærkesager – globalisering. Hos mange mennesker og hos populistiske politikere på begge fløje er globalisering et fyord. Og ja, de fleste af os kender vel folk, der ikke har fået del i den fremgang vi ser mange steder eller som føler sig utrygge.

Men jeg vil insistere på, at globaliseringen er en kæmpe gevinst. For verdens fattige, for Danmark og for danskerne. Der er færre konflikter mellem lande i dag – se særligt på Europa. Og selvom vi stadig ser forfærdelige terrorangreb, er antallet af ofre heldigvis meget lavere end i 1970’erne og 1980’erne.

Og så har globalisering forbedret levevilkårene, særligt i de fattige dele af verden: De sidste to årtier er antallet af fattige halveret og milliarder har fået et bedre liv. Børnedødeligheden og antallet af børn, der ikke går i grundskole, er halveret i samme periode. 2,6 milliarder flere har fået adgang til rent drikkevand siden 1990.

Danmark er ifølge flere undersøgelser det måske mindst globaliseringsangste folk. Et sted mellem 57 og 70 procent ser globalisering som noget positivt og kun et lille mindretal som noget negativt. Det er jeg glad for, men jeg forstår det også. For Danmark er jo netop et land, der er god til at håndtere globaliseringens konsekvenser – selvom vi altid skal blive bedre og mere parate. 

Eksport og frihandel skaber jobs og vækst – og det finansierer vores velfærdssamfund. 700.000 danske jobs afhænger af dansk eksport til udlandet.Tommelfingerregelen er, at der på kort sigt skabes 700 nye jobs, hver gang eksporten stiger med en milliard kroner. Frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea har været med til at øge dansk eksport til Sydkorea fra 3,9 milliarder i 2011 til 6,4 i 2015. Og EU-Canada aftalen ventes at kunne øge dansk eksport med over 2 milliarder årligt.

Kina er et andet godt eksempel. Tilbage i 2008 indgik Danmark og Kina et strategisk partnerskab, der lagde grunden for samarbejdet om fødevarer. I dag skaber det dansk eksport af svinekød og mink til det kinesiske marked. Det giver tusindvis af arbejdspladser. Se bare på Danish Crown i Horsens, som nu sender en container med svinekød til Kina. I timen. Døgnet rundt. Året rundt.

Med et mediebillede præget af konflikt og terror, angreb på de internationale spilleregler og migranter i både over Middelhavet er det vigtigt at gøre det helt klart: Verden er blevet bedre. Verden er blevet fredeligere. Verden er blevet rigere. Men vi skal arbejde hårdt for, at det bliver ved med at gå den vej.

***

Danmark står udenrigspolitisk i et af de måske mest udfordrende tidspunkter netop nu. Der er sikkerhedstrusler fra Rusland og terrorister. Et stort land er ved at forlade EU. En ny amerikansk administration medfører mange spørgsmål. Der er afgørende valg i Tyskland og Frankrig og populisterne er på fremmarch. Og tusindvis af migranter og flygtninge søger hver dag over Middelhavet.

Dette billede står i særlig stærk kontrast, når man ser hvordan verden 360 grader rundt om Danmark så ud for bare 5-10 år siden. For at illustrere det, har jeg lavet denne tegning. Det er de udfordringer, og hvordan Danmark skal placere sig, som jeg vil fokusere på i dag og i regeringens udenrigspolitik.

Men i udfordringerne er der også muligheder. Hvis vi formår at udnytte digitalisering og øge samhandlen. Hvis vi formår at investere i udvikling og skabe bedre rammebetingelser for økonomisk vækst overalt på kloden. Hvis vi undgår at lukke os inde. Og hvis vi formår at præge og navigere i den globale virkelighed. Det ser jeg frem til at få jeres bud på, hvordan vi gør.

***

Se først på EU. Da jeg startede som medlem af Europa-Parlamentet i 2004, blev EU udvidet med 10 nye lande, der var vækst, stabilitet og optimisme.

I dag er et stort land som Storbritannien på vej ud af EU. EU har svært ved at levere på de store dagsordener, som borgerne forventer – vækst og jobs, sikkerhed og sikre ydre grænser. Europa er kun langsomt på vej ud af den økonomiske krise og lande som Grækenland og Italien kæmper fortsat med krise. Samtidig er der afgørende valg i Frankrig og Tyskland men også i Nederlandene. De kommer til at sætte kursen for EU i mange år – mod mere vækst og konkurrencedygtighed? Eller mod populisternes lette men dårlige løsninger?

EU er et helt grundlæggende instrument til at sikre danske interesser. Vi får en større stemme globalt, når 27 lande taler sammen – for eksempel overfor Rusland og på menneskerettigheder. Og det Indre Marked er afgørende for vækst og velfærd i Danmark. Erhvervsministeriets nylige undersøgelse viste, at Danmarks BNP med det Indre Marked er blevet 100 milliarder højere og at et LO-ægtepar i ejerbolig årligt har fået en merindtægt på cirka 65.000 kroner.

Hvis EU ikke fandtes, måtte vi opfinde det. Men EU er ikke perfekt og skal ikke blande sig i alting. EU skal reformeres indefra og fokusere kræfterne på kerneopgaverne: at levere fred, frihed og frihandel til europæerne.

Jeg er rigtig ærgerlig over at briterne har valgt at forlade EU, for Storbritannien er en tæt ven og partner. Men det er deres valg. Det er ikke en vej jeg vil for Danmark, vores interesser varetages bedst i EU.

Det er klart, at Brexit skaber usikkerhed i Europa og i Danmark – og giver anledning til mange diskussioner om EU’s fremtid. Brexit kan give udfordringer for dansk økonomi, danske virksomheder og klassiske danske interesser. Derfor har jeg allerede haft møder med vores største og nærmeste EU-partnere. Og derfor tager jeg snart rundt for at søge alliancer med de EU-lande, som vi måske ikke taler helt så ofte med.

For mig og regeringen er det vigtigt, at vi fortsat har et tæt samarbejde med briterne og at der bliver et tæt samarbejde mellem EU og Storbritannien. Men rettigheder og pligter skal følges ad og der skal sikres lige konkurrencevilkår. Det gælder særligt for det Indre Marked.  

Jeg gjorde det også klart for Brexit-minister David Davis, da han besøgte København i sidste uge, at min hovedprioritet naturligvis at forsvare danske interesser. Dem er der mange af for eksempel på landbrug og fiskeri, EU’s budget, det indre marked og rettigheder for danske statsborgere i Storbritannien.

Men Danmark har også offensive interesser. For en måned siden annoncerede vi, at København gerne vil huse EU’s Lægemiddelagentur. Med de kompetencer vi har på området, er København et fremragende hjemsted for netop det agentur. Det arbejder regeringen og vores særlige udsending Lars Rebien Sørensen hårdt på.

Nu vil jeg vende mig over Atlanten og se på USA. Tidligere var der en klar rød tråd i amerikansk udenrigspolitik og den var forudsigelig. Nu har vi en helt ny præsident, der aktivt bruger Twitter og sender mange forskelligrettede signaler. Og som har en udenrigspolitik, der på nogle områder er ny.

Der har været rigtigt meget fokus på Trumps Twitterdiplomati og det forstår jeg godt. Men jeg synes det er vigtigt at lytte til hvad Trump sagde i sin første tale til Kongressen og til hvad andre i administrationen siger – for eksempel vicepræsident Pence og forsvarsminister Mattis om NATO og Ukraine. Jeg synes, at Trumps første 2 måneder i det Hvide Hus har givet mig ret i, at man skal tage de mange forskelligrettede udmeldinger med ro på. Den nye amerikanske administration skal naturligvis måles på dens handlinger. 

Helt grundlæggende har den danske tilgang til USA ikke ændret sig. Den transatlantiske alliance er afgørende for dansk og europæisk sikkerhed og økonomi. Vi deler mange fælles værdier og er og forbliver tætte partnere.

Men det er klart, at Europa og Danmark kommer til at tage mere ansvar på en række områder. Det gælder ikke mindst forsvar, og det er vi jo klar til. Det er også klart, at det ikke er alle dele af administrationens politikker, som vi er enige i, og der siger vi som gode venner og partnere fra. Det sagde jeg selv, da Trump lavede dekret om entry ban for syv lande. Og vi siger fra overfor at fratage støtten til arbejdet med kvinders sundhed, samt protektionistiske signaler.

Vi er også meget opmærksomme på kursen overfor Rusland. Tænk bare – for 6 år siden besøgte Putin Lars Løkke i København i god stemning. I dag har Rusland annekteret Krim, skabt en væbnet konflikt i Østukraine, fyldt magt-tomrummet i Syrien, fører cyberkrig og påvirker valgkampe. Rusland spiller ikke længere efter de internationale spilleregler.

Det står helt klart, at Rusland udgør en trussel. Mod Danmark, mod Østersøen og mod vores baltiske venner og allierede. Dem skal vi stå sammen med og vi skal stå fast på de internationale spilleregler. Og derfor har Danmark sendt tropper til NATO’s fremskudte beskyttelse af Baltikum og vi har engageret os i kampen mod propaganda.

Regeringens politik følger to-spors tilgangen: Principfasthed og dialog. Vi står fast på sanktionerne indtil Rusland opfylder de krav, som vi har besluttet med de europæiske lande og USA. Men vi skal også søge samarbejdet med Rusland på de områder, hvor det er muligt og i vores interesse – særligt i Arktis og i Østersøområdet. Derfor tager jeg til Arctic Forum i Rusland om tre uger.

Ruslands handlinger i Ukraine er uacceptable. For bare tre år siden gik ukrainerne på gaden og valgte at indgå et tættere samarbejde med EU. Maidan-pladsen udstrålede optimisme og tro på fremtiden. I dag er Krim annekteret af russerne og konflikten i Øst fastlåst med regelmæssige kampe.

Det så jeg selv for nyligt i Ukraine. Turen gjorde et kæmpe indtryk på mig. Kampene blussede op og jeg oplevede på egen hånd separatisternes krænkelser og ukrainernes lidelser.

Jeg er glad for, at Danmark holder konflikten i Ukraine højt på EU’s og den internationale dagsorden. Og at vi har taget førertrøjen på for at hjælpe Ukraine med at reformere deres samfund for eksempel i kampen mod korruption, hvor Danmark leder EU’s indsats. Trods massivt pres fra Rusland er økonomien i bedring og det går fremad. Men der er lang vej igen. 

Helt grundlæggende er det min ambition, at Ukraine ligesom alle andre lande frit kan vælge deres fremtid uden at få den dikteret af store naboer. 

Når vi kigger videre rundt 360 grader rundt om Danmark kommer vi til Tyrkiet. For 10 år siden var der gang i EU-optagelsesforhandlingerne og gang i reformer. Dagens Tyrkiet er præget af terroranslag, kupforsøg og bekymrende tiltag efter det. Der er en frygt for, at Tyrkiet bevæger sig væk fra europæiske standarder på flere områder. Det gælder ytringsfrihed, pressefrihed og mindretalsrettigheder. Og det er noget Danmark tager alvorligt.

Men vi skal huske på, at Tyrkiet også er en vigtig allieret i NATO og i kampen mod ISIL – hvor de har egne interesser. Ligesom vi er fælles om kampen mod terror, der ofte rammer Tyrkiet hårdt. Og så er Tyrkiet en stor vækstøkonomi.

Samtidig har vi samarbejdet om irregulær migration. EU og Tyrkiets aftale er ikke perfekt, men den fungerer og har kraftigt reduceret antallet af mennesker, der tager turen fra Tyrkiet til Grækenland – og videre op gennem Balkan. Det har været vigtigt for at genoprette EU-borgernes tillid til, at EU-landene kan håndtere presset fra migranter og flygtninge.

Mellemøsten ser også meget anderledes ud i dag. For 7 år siden var der et spirende Arabisk Forår i mange lande. I dag er foråret afløst af tilbagegang og kriser. USA stiller spørgsmålstegn ved den vigtige atomaftale med Iran og tostats-løsningen er gået i stå. Magt-tomrummet er til dels fyldt ud af Rusland, Iran og ekstreme kræfter.

Konflikten i Syrien er en særlig tragedie. Hundredetusinder er dræbt, 13,5 millioner syrere har behov for nødhjælp, der er 12 millioner interne og eksternt fordrevne – og Assad sidder stadig ved magten. Danmark og det internationale samfund leverer en kæmpe humanitær indsats og støtter de FN-forhandlinger, som foregår i Geneve. Danmark har indtil nu leveret 2 milliarder nødhjælp til Syrien og nabolandene, og vi vil blive ved med at gøre hvad vi kan for at støtte en politisk løsning. Men vi sætter ikke ”boots on the ground”.

Danmark er også helt i front i kampen mod ISIL. For bare 4 år siden kendte de færreste denne måske mest brutale terrororganisation, som verden nogensinde har set. Men nu er en stor koalition engageret i kampen mod ISIL militært og mod deres afskyelige ideologi – det er afgørende for vores sikkerhed og for stabilitet i vores nærområde. Danmark har været et af de lande, der har leveret mest militært – men vi er også med i kampen mod ISIL’s finansiering og ideologi – og stabilisering af områder befriet af ISIL.

Kampen nytter noget. ISIL er presset på slagmarken i Irak og Syrien. Men der er stadig lang vej igen og ISIL har også taget kampen ud af regionen med terrorangreb i Europa og andre steder. Det viser netop hvor afgørende det er at samarbejde mod dette onde. Men det er også vigtigt, at terroristerne ikke får lov at påvirke vores hverdag, så vinder de. Husk på – at selvom hvert enkelt angreb er frygteligt, så rammer terroren meget færre i dag end for 30-40 år siden.

Konflikterne i Syrien og Irak har sendt mange på flugt. Og samtidig søger mange migranter mod et bedre liv i Europa. Det er måske vores tids største udfordring i et længere perspektiv. Se bare på tallene – den gennemsnitlige afrikaner er 19 år og befolkningen i Afrika vil blive fordoblet frem til 2050. Det giver muligheder – men også kæmpe udfordringer.

Tusindvis søger hver dag over Middelhavet og mange dør i forsøget. Det er en tragedie, men Europa kan ikke tage imod alle de økonomiske migranter, der søger lykken. Derfor samarbejder vi i EU og NATO for at stoppe irregulær migration, redde liv og bekæmpe menneskesmuglerne. Og vi har markant øget fokus på at sende folk, der ikke har krav på ophold, tilbage.

En vigtig prioritet for mig er, at vi bekæmper årsagerne til at folk migrerer illegalt. Vi skal give ikke mindst de unge bedre fremtidsmuligheder, og vi skal bidrage med at skabe bedre rammevilkår for vækst og jobs i landene. Det kræver udviklingssamarbejde og nærområdebistand – men særligt private investeringer. Og heldigvis er der stigende interesse for at investere i Afrika, blandt andet fordi kontinentet har mange vækstlande og en voksende middelklasse.

Længere mod øst rykker Asien. Kina er på vej til at blive verdens største økonomi og i 2030 forventes det, at verdens fem største økonomier foruden USA vil være Kina, Indien, Japan og Indonesien. Globaliseringen i Asien har trukket milliarder ud af fattigdom, men Asien står fortsat med mange udfordringer. Dem vil Danmark gerne samarbejde med de asiatiske lande om. Det handler blandt andet om at fremme danske samfundsløsninger indenfor sundhed, energi, grønne løsninger og digitalisering – for at nævne nogle.

I morgen tager jeg til Kina. Det bliver en spændende rejse, hvor jeg både skal have politiske samtaler og mødes med Alibaba. Den kinesiske præsident talte i Davos varmt om globalisering og frihandel, det var meget positivt. Danmark og Kina har et stærkt samarbejde som skal udbygges. Men der er selvfølgelig også ting vi ikke ser ens på.

Det sidste stop i turen 360 grader rundt er Arktis. Det er en vigtig prioritet for regeringen og vi har startet med gode møder med Grønland og Færøerne. Der sker meget i Arktis. Flere aktører er blevet interesserede i Arktis, der er øget interesse for økonomisk samarbejde– og der er spændinger i verden som ikke må påvirke det fredelige samarbejde vi har om Arktis, også med Rusland.

Regeringens prioriteter er at skabe vækst og udvikling til gavn for folkene i Arktis. Men også at det sker på en bæredygtig måde i et klima, som er meget skrøbeligt. Og så vil vi fastholde Arktis som lavspændingsområde. Det er blandt andet derfor jeg snart tager til Arctic Forum i Rusland – det første danske ministerbesøg i Rusland siden Ukraine-konflikten startede.

***

Det jeg lige har skitseret er en kæmpe dagsorden. Og det bliver en stor opgave – for regeringen og alle danske udenrigspolitiske aktører – at placere Danmark rigtigt i dette landskab. Regeringen kommer til sommer med den første årlige samlede udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Den skal sætte retningen for regeringens udenrigspolitiske arbejde. Men jeg vil her sætte nogle stikord på mine og regeringens retningspile for, hvor Danmark skal placere sig på de enkelte udfordringer:

Vi skal holde sammen på EU, for det er den vigtigste platform for at sikre danske interesser. Men vi skal arbejde for et samarbejde, der bruger kræfterne mere på de store emner – fred, frihed og frihandel.

Vi skal have et tæt samarbejde med Storbritannien, men rettigheder og pligter skal følges ad og regeringens hovedprioritet er at sikre danske interesser.

Vi skal fastholde et tæt samarbejde med USA, som er så afgørende en partner for Danmark og Europa. Men vi kommer til at tage mere ansvar og vi skal påvirke USA med vores politiske synspunkter om frihandel og andre emner. 

Vi skal fastholde en to-spors-tingang overfor Rusland: Fast politik overfor trusler og propaganda og støtte til EU’s sanktioner. Men dialog hvor det er i vores interesse – for eksempel om Arktis.

Vi skal støtte Ukraines ret til at vælge deres egen fremtid og støtte landets reformer, som vi gør i kampen mod korruption. Men også presse på når det går for langsomt.

Vi skal samarbejde med Tyrkiet mod terror og illegal migration – men også blive ved med at sige fra, når Tyrkiet bevæger sig den forkerte vej i forhold til europæiske værdier.

Vi skal fortsætte et aktivt militært og civilt engagement i kampen mod ISIL og samarbejde mod deres terror. Vi skal hjælpe ofrene for konflikten med humanitær støtte, bakke op om FN’s arbejde og om EU’s engagement i Mellemøsten.

Vi skal styrke EU’s ydre grænser og samarbejde bedre med blandt andet landene i Nordafrika for at modgå irregulær migration. Vi skal også bekæmpe årsagerne til, at folk migrerer og tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Danmark.

Vi skal øge samarbejdet med de strategiske partnerlande i Asien politisk og økonomisk – og fremme danske samfundsløsninger.

Og så skal vi i tæt samarbejde med Grønland og Færøerne sikre, at Arktis udvikles til gavn for befolkningerne og klimaet og at Arktis forbliver et lavspændingsområde.

For at gøre alt dette skal vi styrke vores alliancer – med USA, med EU-landene, med de nordiske lande og med de vækstlokomotiver, der buldrer afsted.

Vi skal fastholde men reformere det internationale samarbejde, for Danmark og verden bliver friere og rigere når der er internationale spilleregler og en international retsorden. Et godt eksempel på det er menneskerettigheder, og derfor kæmper Danmark for at få plads i FN’s Menneskerettighedsråd fra 2019.

Vi skal også fastholde et solidt udviklingspolitisk engagement. Det er blandt andet et vigtigt softpower-instrument og skal også geare private investeringer. FN’s verdensmål er rammen om vores arbejde. Danmark er et af bare 6 lande, der lever op til FN’s anbefaling på 0,7 procent af BNI og regeringen har for nyligt indgået et meget bredt forlig i Folketinget om den nye udviklingspolitiske og humanitære strategi.

Og endeligt skal vi udvikle vores diplomatiske instrumenter. Det gælder klassisk diplomati, økonomisk diplomati, Twitter-diplomati, diplomati for jer unge – og tech-diplomati.

Digitalisering er helt afgørende for mig – i Danmark og i vores udenrigspolitik. Tænk bare – 90 procent af verdens data er skabt indenfor de seneste to år. Og kæmpe virksomheder som Google og Facebook har stor betydning. Den teknologiske udvikling påvirker vores samfund mere end nogensinde før.

Derfor har jeg annonceret, at Danmark skal have en tech-ambassadør. Ambitionen for ambassadøren er at dyrke netværk, vi normalt ikke har så meget tid til. Ambassadøren skal varetage danske interesser, påvirke de store tech-virksomheder med danske dagsordener og skaffe input, så Danmark er i front i den digitale udvikling. Og det skader heller ikke, hvis vedkommende trækker endnu flere investeringer til, som Apple i Viborg eller Facebook i Odense.

***

Lad mig slutte, hvor jeg startede – med globalisering. Det er min store, samlende mærkesag og jeg vil tale globaliseringen op og protektionismen midt imod. Frihandel gør os rigere, protektionisme fattigere – ikke bare økonomisk. Men globalisering handler ikke bare om politik og økonomi. Det handler også om kultur og værdier – og jer. Når danskere bor og arbejder i Shanghai og asiater i Horsens, så er det globalisering. Når det norske Fremskridtsparti sidste år havde en stand på sidste års Pride, så er det globalisering.

Og når I har så mange muligheder og verden ligger åben for jer, så er det globalisering. Min farfars store rejse var fra Vest- til Østjylland og han kunne vælge mellem 10 varer hos den lokale slagter. For mine forældre var det en stor rejse at tage fra Jylland til København. I dag køber mine sønner selvfølgelig flybilletter på deres Ipads. Hvad mon deres – og jeres – børn gør?

Tak for ordet.

[:da]

 

[:]