Zimbabwe efter Mugabe: Oplæg ved Peter Tygesen

Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Der var stor spænding om Zimbabwes præsident- og parlamentsvalg i juli. Skulle det endelig lykkes en opposition at tvinge Robert Mugabes parti, ZANU-PF, fra magten? Partiet har regeret landet, siden det blev selvstændigt i 1980. Det har undervejs kørt økonomien i sænk – ikke mindst efter tvangsovertagelsen af 2000 hvide farmeres ejendom.

Det lykkedes alligevel at sikre en valgsejr til Mugabes efterfølger, Emmerson Mnangagwa. Oppositionen beskylder ham for svindel, og seks demonstranter blev dræbt af hæren under protester mod valget.

Zimbabwe har altid været en strømpil for afrikanske drømme om en ny og bedre fremtid – og for danske drømme om vores mulige rolle i Afrika. Hvad er konklusionerne på begge dele efter netop dette valg?

Peter Tygesen, som er cand.mag. i afrikastudier, journalist og forfatter til flere bøger om Afrika, fortæller om situationen efter valget. 

 

Photo credit: GovernmentZA/flickr

 

Der er desværre lukket for tilmeldinger.