Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

af Det Udenrigspolitiske Selskab

Balkan befinder sig i en brydningstid. Gamle uoverensstemmelser, der har været kim til konflikt og uro i årtier, lader omsider til at være i opløsning jf. folkeafstemningen i Makedonien (FYROM) forrige søndag. Omvendt vidner gårsdagens valgresultat i Bosnien om et splittet land og minder os om at nationalismen stadig trives på Balkan. Chaillot Papers No. 147, præsenteres som kulminationen på en række workshops hvori EU embedsmænd, eksperter, NGO’ere, diplomater, journalister og andre interessenter mødtes, hhv. i Beograd, Bruxelles, Sarajevo, Skopje og Tirana, fra januar til april 2018. Resultatet er blevet en kort rapport der beskriver en række megatrends forstået som strømninger der sandsynligvis vil forme udviklingen på Balkan de kommende syv år, samt identificerer seks game changers der hver især er usikkerheder, hvis udfald vil få afgørende betydning for politikudvikling i- og fremtiden for- landende i regionen.

Disse respektive megatrends og game changers’ betydning understrejes i tre fremtidsscenarier, der skitserer tre radikalt forskellige udsigter for det vestlige Balkan. Herunder findes et kort referat af hvert af de tre scenarier; rapporten kan tilgås i sin fulde længde på hjemmesiden for the European Union Institute for Security Studies; https://www.iss.europa.eu/content/balkan-futures-–-three-scenarios-2025

 

  1. Scenarie ’Europas time.’

Scenariet med titlen ’Europa’s time’ indebær en positiv og optimistisk fremtidsudsigt for udviklingen på det vestlige Balkan. Det tager sin begyndelse i løsningen af årtiers (hvis ikke årtusinders) navnestrid mellem Grækenland og FYROM, Makedonien, der afstedkommer en sneboldseffekt af positiveinitiativer i hele regionen. I kølvandet heraf, er forholdet mellem Kosovo og Serbien normaliseret, hvilket har muliggjort at fortsætte eu-optagelsesprocessen for begge lande. Solide vækstrater i Balkanlandende har resulteret i faldende arbejdsløshed og en stigning på efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. I 2025, bliver Montenegro og Serbien en del af den europæiske union, alt imens de resterende balkanlande har gjort betydelige fremskridt i retning af europæisk integration. Regionen er blevet en troværdig samarbejdspartner for EU ved at igangsætte omfattende reformer og ved at opnå positive resultater på nøgleområder som eksempelvis i) en ’rule-of-law’ reform, der bekæmper korruption og organiseret kriminalitet; ii) gennem løsning af stridigheder mellem balkanlandende såvel som mellem lande på Balkan og nabostater i EU; iii) ved at fremme digitalisering, innovation, økonomisk vækst og bekæmpe arbejdsløshed, og endeligt iv) ved at styrke modstandsdygtighed overfor potentiel negativ indflydelse udefra.

 

  1. Scenarie ’Balkan i limbo’

I scenariet med titlen, ’Balkan i limbo’ har balkanlandende fortsat kurs mod en øget integration med EU, men opnår kun langsomme fremskridt grundet manglende politisk vilje og handlekraft. Det normative grundlag for optagelsesprocessen er godkendt på en række områder og forhandlingerne er ude af den indledende fase, men ofte følges forpligtelser i aftalerne ikke op at konkret politisk handling. Regionens politiske elite, der i manges tilfælde har været ved magten i mere end et årti, har brugt den langsommelige optagelsesproces til at fremstille sig selv som reformorienterede og pro-europæiske, mens de med den anden hånd betjener sig af populistisk retorik og lejlighedsvis orkestrerer politiske kriser for at bortlede opmærksomheden fra de udeblivende reformer.

Korruption er stadig allestedsnærværende i balkanlandende, og den politiske magt centreres mestendels omkring stærke individer fremfor at udgå fra politiske institutioner. Flere af de bilaterale stridigheder der har hærget regionen er bilagt, men dialogen mellem Kosovo og Serbien er stadig undervejs og en endelig normalisering af forholdet er langt fra i mål. Etnocentriske politiske bevægelser er fortsat grundlaget for det politiske liv, hvilket kommer bedst til udtryk i den uløste konflikt mellem Kosovo og Serbien, samt i de uafhængighedstendenser der præger Republika Srpska. Regionens sikkerhedssituation hviler på et skrøbeligt grundlag og jævnlige udbrud af etnisk nationalisme holder truslen for nye voldelige konflikter i live, alt imens fraværet af rule-of-law princippet stækker etableringen af en effektiv sikkerhedssektor. Eksterne aktører i regionen, (bortset fra EU) – som eksempelvis Rusland – er fortsat potentielle kilder til ustabilitet. Lav vækst i BNP, sammenholdt med et beskedent FDI niveau, og høje arbejdsløshedstal i samtlige balkanlande, vedbliver at være en alvorlig begrænsning og besværliggør økonomiske reformer.

 

  1. Scenarie ‘Fortidens Spøgelse’

I det tredje scenarie, er Balkanlandene hjemsøgt af fortidens spøgelse. Integrationen med EU er langsomt forsvundet fra den politiske agenda, og geopolitik og voldelig konflikter er på tilbagetog. Dialogen mellem Kosovo og Serbien har resulteret i Kosovos selvstændighed, hvilket har næret løsrivelsestrangen hos Republika Srpska, og ligesom det har hos andre mindretal i regionen. De nye grænsedragninger på Balkan er heller ikke denne gang gået for sig uden blodudgydelser – derimod er væbnede sammenstød omkring de nye grænser og voldelige hændelser i minoritetets-områder en tilbagevendende begivenhed. Mens korrupte regeringer i Albanien og Montenegro konspirerer med kriminelle netværk involveret i smugleri af stoffer og mennesker, har den nyvalgte Serbiske regering, bestående af en højrefløjskoalition der blandt andet inkluderer flere personer fra tidligere regeringer samt karakterer fra ’the deep-state’, drejet landets udenrigspolitik entydigt i retning af Rusland. Den tidligere Makefdonske nationalistiske regering er tilbage i førersædet og dirigerer ligeledes landet i retning af Rusland og Serbien. Samtidig vokser uroen i Kosovo, ansporet af en undergravning af levestandarden for almindelige mennesker og systematiske menneskerettighedskrænkelser. Russisk indflydelse i balkanlandende er vokset, især i lyset af intensiveret militær tilstedeværelse, og terrortruslen har materialiseret sig gennem gentagne anslag over de seneste år. Siden 2018 er arbejdsløshed i regionen vokset med 10%, mens BNP væksten har været mindre end 1%. Under disse turmultariske omstændigheder forbliver landende på det vestlige Balkan ligeså afskårede og fragmenterede, som de var i 1990’erne.  

 

Hele rapporten findes på https://www.iss.europa.eu/content/balkan-futures-–-three-scenarios-2025