Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

Cypern og tyrkisk energipolitik

I februar 2018 publicerede DIIS rapporten ”Cypern og tyrkisk energipolitik” omhandlende Tyrkiets hunger efter energireserver, og de deraf afledte muligheder for, at EU kan re-engagere Tyrkiet i Cypern-spørgsmålet. Rapporten er forfattet af seniorforsker ved DIIS, Cecilie Felicia Stokholm Banke, og forskningsassistent Hetav Rojan.

Den politiske udvikling i Tyrkiet over de senere år har haft en negativ indvirkning på relationen til EU og dermed påvirket den politiske proces omkring en løsning af Cypern-spørgsmålet. Hvis EU skal fastholde perspektiverne om en løsning af Cypern-spørgsmålet, er man nødt til at tilgå problemet på en ny måde. En løsning kan være Tyrkiets stødt stigende energiefterspørgsel, lyder konklusionen i denne DIIS-rapport.

I en lang årrække har den delte østat Cypern påvirket Tyrkiets forhold til bl.a. EU, hvor Cypern i perioder har været en del af det politiske spil omkring Tyrkiets EU-medlemskab. En løsning af problemet er blevet besværliggjort af det faktum, at begge sider lever af konflikten, der befæster deres identitet og som giver dem en følelse af sikkerhed. Ikke desto mindre er der i løbet af de sidste par år registreret en øget interesse fra tyrkisk side til at nå en løsning. Interessen er i høj grad motiveret af perspektiverne omkring at etablere Tyrkiet som et transitland for energi.

I takt med Tyrkiets positive økonomiske udvikling over en årrække, er behovet for energi blevet stadigt større. Tyrkiets kapaciteter til anvendelse ved energiudvinding står imidlertid ikke mål med den hjemlige efterspørgsel, hvorfor landet er afhængig af at importere energi. Denne efterspørgsel ser ud til at fortsætte på længere sigt, hvor prognoser anslår, at Tyrkiets energiforbrug vil blive fordoblet frem mod 2030.  I et forsøg på at øge energisikkerheden har skiftende tyrkiske regeringer siden slutningen af 80’erne søgt at drage nytte af landets favorable geostrategiske placering, og energisikkerhed er derved blevet en hjørnesten i tyrkisk udenrigspolitik.

Rapportens hovedpointe er således, at Tyrkiets stigende energiefterspørgsel repræsenterer en mulighed for EU til at re-engagere Tyrkiets i Cypern-spørgsmålet. En styrkelse af det regionale energisamarbejde omkring udvinding af gasfelterne i bl.a. cypriotisk farvand kan nemlig være en måde for EU til at drage nytte af Tyrkiets bestræbelser på at polstre landets energisikkerhed. Hidtil har behovet for energi dog ikke kunnet overvinde identitetsmæssige skillelinjer og den følelse af sikkerhed som den aktuelle opdeling af Cypern tilvejebringer for de implicerede parter. Med andre ord har den tyrkiske regering ikke kunne tillade sig at give køb på det for Tyrkiet meget følsomme emne om genforening af Cypern.

Rapportens afsluttende argument er, at der er opstået et potentielt forhandlingsrum mellem EU, der har interesse i en fortsat dialog med Tyrkiet omkring Cypern, og Tyrkiet, der bevisligt har en stigende energiefterspørgslen og dermed kunne nyde godt af et eventuelt samarbejde med EU omkring en styrkelse af det regionale energisamarbejde.

Hele DIIS-rapporten kan læses her.