Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

I juni 2017 udgav Udenrigsministeriet regeringens ”Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi”.

Med et nyt folketingsår lige om hjørnet påbegyndes forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig. I kølvandet på sidste års udenrigsgranskning udkom regeringens bud på en udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi i juni i år. Strategien har det formål at identificere de største udfordringer og muligheder, som Danmark står overfor netop nu.

I strategien slåes det fast, at uforudsigeligheden i international politik er stigende, og at rammebetingelserne for dansk interessevaretagelse lige nu gennemgår radikale forandringer. På trods af dette konkluderes det, at Danmark med den rette afvejning af prioriteter har mulighed for at påvirke sin position i denne nye globale virkelighed.

Fem fokusområder

Regeringen udpeger fem strategiske fokusområder for sin udenrigspolitik de kommende år:

  1. Migration, ustabilitet og terrorisme: Regeringen prioriteter bekæmpelsen af terrororganisationer og deres opståen gennem militære som civile koordinerede indsatser. Derudover vil regeringen adressere de grundlæggende årsager til migration, radikalisering og ekstremisme gennem EU.
  2. Sikkerhed i nærområdet: Forsvaret gives et ”substantielt løft” for at sikre et mere troværdigt forsvar i NATO og for en mere ligelig byrdefordeling samt opretholdelse af alliancesolidariteten. Dette begrundes med nødvendigheder dels i lyset af russisk destabiliserende adfærd, dels på baggrund af tvivlen om USA’s holdning til artikel 5.
  3. Brexit og EU’s fremtid: Regeringen vil arbejde for et slankt og effektivt EU, der fokuserer på grænseoverskridende udfordringer. Under Brexit skal Danmark danne nye alliancer, mens følgerne af EU-udmeldelsen begrænses og den bilaterale handelsrelation opretholdes. 
  4. Globalisering – økonomisk og teknologisk diplomati: Danmark skal bakke aktivt op om EU-frihandelsaftaler og udbrede de gevinster, globaliseringen og den teknologiske udvikling medfører, til udviklingslande – dét bl.a. gennem ’TechPlomacy’-initiativet og støtten til FN’s verdensmål.     
  5. Arktis: Arktis skal forblive et stabilt område og sikres en fredelig udvikling, når de økonomiske muligheder i regionen udløser konkurrence om ressourcerne. Uoverensstemmelser om territorialkrav skal løses ved forhandlinger og ikke oprustning – Arktis skal være et lavspændingsområde.

På baggrund af disse fem prioriterede indsatsområder, vurderer regeringen, at Danmark kan være en aktør med mere indflydelse internationalt, end landets størrelse egentlig tilsiger. Det kommende forsvarsforlig vil være med til at definere, hvorvidt det reelt er muligt. 

Kritiseret

Strategien er imidlertid kommet under skarp kritik. Hans Mouritzen, seniorforsker ved DIIS, ser et paradoks i, at regeringen både vil slanke EU og på samme tid arbejde for et socialt Europa. Han pointerer også, at Nord Stream II-planerne om en ny tysk-russisk gasledning i dansk farvand samt nødvendigheden af tysk ledelse af EU ikke nævnes. Og mens den manglende vægt på klimapolitikken bekymrer Martin Lidegaard, stiller professor Martin Marcussen spørgsmålstegn ved, hvorvidt regeringen er parat til at investere tilstrækkeligt i udenrigstjenesten til at kunne opnå sine mål.

Læs her og vurdér selv:

Udenrigspolitisk-og-sikkerhedspolitisk-strategi-2017-2018-final (2)