Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

DIIS offentliggjorde i november et policy brief med titlen ”Hvad vi kan lære af Norge: Norske erfaringer med Rusland – på godt og ondt”.

Danmark bør som småstat lade sig inspirere af norske erfaringer, når vi forsøger at positionere os i forholdet til Rusland. Sådan lyder anbefalingen fra DIIS i et policy brief, der baserer dets konklusion på baggrund af henholdsvis én positiv og én negativ lektie fra Norges håndtering af sit bilaterale forhold til Rusland i de seneste år:

Den positive lektie: Barentshav-konflikten 2010
Norges aftale med Rusland om grænsedragningen i Barentshavet er et eksempel på, hvordan en småstat kan spille sine kort klogt for at lande en ligeværdig aftale med en stormagt. Successen skyldes Norges tillidsskabende forarbejde gennem en årrække med fiskerisamarbejde og informationsdeling. Desuden blev de norske forhandlere ikke skiftet ud i processen, hvilket tillod opbyggelsen af personlige relationer mellem de to forhandlingshold, ligesom undgåelsen af læk til pressen fremmede tilliden imellem dem.

Den negative lektie: Svalbard-krisen 2015-2017
Norges indrejseforbud for udvalgte russere til Svalbard efter den russiske annektering af Krim var et ”overkill”. Man havde markeret sig tilstrækkeligt og i overensstemmelse med EU og sine vestlige allierede ved blot at lade indrejseforbuddet gælde norsk fastland. At daværende vice-premierminister, Rogozin, ikke måtte mellemlande på Svalbard var en unødvendig ekstra genvist og en provokation, der igangsatte russiske modsanktioner og sendte Norge i Putins ”straffeboks”.

Således når DIIS’ policy brief frem til to konkrete anbefalinger til hvordan Danmark i de kommende år bør agere for en frugtbar relation til Rusland – herunder i forhold til det uafsluttede territorialspørgsmål om de modstridende kontinentalsokkelkrav under det Arktiske Ocean.

Norge løb ind i betydelige tab ved en ligegyldig oversatsning. Danmark bør koncentrere sig om substantielle gevinster frem for demonstrationspolitik og marginelle deltaljer. Det kunne fx gælde i spørgsmålet om, hvorvidt Gazproms gasledning, Nordstream II, skal gå gennem dansk farvand.

Desuden bør man genoverveje udenrigstjenestens rotationsprincip og dermed sørge for personalemæssig kontinuitet i forhandlinger med russerne. Det vil fremme et konstruktivt forhandlingsklima.

Læs selv ved at klikke her: