Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

I maj udkom Institut for Menneskerettigheders rapport ”Human Rights and Economic Growth: An Econometric Analysis of Freedom and Participation Rights”.

Investeringer i menneskerettigheder er ikke bare det moralsk rigtige at gøre – det er også det økonomisk mest rationelle. Sådan lyder konklusionen i et nyligt studie fra Institut for Menneskerettigheder, der søger at afdække kausaliteten mellem økonomisk vækst og respekten for en række grundlæggende menneskerettigheder. 

Studiet når således frem til fire konklusioner:

  1. Respekten for især ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed samt retten til at stemme har en positiv effekt på et lands økonomiske formåen. Borgeres deltagelsesrettigheder fremmer magtudøvernes troværdighed, da de skal stå til ansvar, hvilket igen fremmer tillid, gennemsigtighed og forudsigelighed. Det er et miljø i hvilket investeringer, handel og vækst trives. Omvendt er økonomisk vækst ikke en katalysator for mere respekt for menneskerettigheder.
  2. Der eksisterer ikke et trade-off mellem økonomisk vækst og menneskerettigheder. Tidligere har man spekuleret i om investeringer i menneskerettigheder var en økonomisk byrde. I stedet viser studiet, at der kan være omkostninger forbundet med ikke at investere i dem. Investeringer i menneskerettigheder har kun en positiv eller ingen effekt på et lands økonomiske vækst.
  3. Friheds- og deltagelsesrettigheders positive indflydelse på økonomisk vækst er ikke nødvendigvis direkte, men kan derimod være bundet sammen af indirekte faktorer, der fungerer som bindeled imellem dem. Her er primært tale om effektive og stabile institutioner samt lav grad af korruption. Fx kan disse forhold motivere befolkningen til at bidrage og yde mere, hvilket resulterer i højere produktivitet.
  4. Den positive kausalsammenhæng mellem vækst og menneskerettigheder eksisterer kun i nogle regioner af verden. Hvor effekten er positiv i Europa, Centralasien og ”Sub-Saharan Africa”, er der ingen signikant sammenhæng i hverken Mellemøsten, Nordafrika, Sydasien eller Nord- og Sydamerika.

Dermed viser studiet empirisk, at menneskerettigheder ikke bare er et altruistisk spørgsmål om at ville andre det godt, men også kan have en instrumentel rolle for økonomisk udvikling og bidrage til en stærkere bundlinje. For lande såvel som virksomheder, konkluderer rapporten, ligger der således potentiale for at opnå konkurrencefordele gennem overholdelsen og udbredelsen af menneskerettigheder.

 

Læs selv her: