Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

Af Michael Danielsen, formand for Taiwan Corner og valgobservatør under International Election Observer Mission (IEOM).

Kina står i dag over for et nyt Taiwan efter valget d. 16. januar. Taiwans politiske landskab er nu domineret af partier, der har Taiwan som deres første prioritet og ønsker, at Taiwan bliver et normalt land. Den kinesiske stemme i befolkningen og i parlamentet er blevet stærkt svækket efter, at det Kina-venlige regeringspartiet KMT tabte massivt.

Præsident- og parlamentsvalget i Taiwan var historisk fordi de partier, der ønsker en normalisering af ø-statens politiske status nu sidder på 64% af sæderne i parlamentet. Det uafhængighedssøgende og liberale parti DPP har sikret sig flertal i parlamentet med 60% af sæderne. Flertallet styrkes med det nye New Power Party, der består af unge fra de sociale bevægelser. New Power Party har et socialdemokratisk værdigrundlag med et stærk fokus på åbenhed, og at Taiwan skal blive et normalt land.

Det flertal kan øges i den kommende tid. Årsagen er, at det Kina-venlige og konservative parti KMT risikerer at blive splittet i to partier efter, at partiet er blevet reduceret til blot 35 sæder. Partiets svækkes indefra af den stærkt hierarkiske struktur, der hæmmer nye kræfter i at komme frem, men også det forhold, at partiet forventes langsomt at miste sine rigdomme. KMT er nok i dag verdens rigeste parti, da det har besiddelser tilbage fra den autoritære tid som det nye flertal vil fratage partiet til almene formål.
De interne stridigheder i partiet kan medføre, at en ny fløj bryder ud og skaber et nyt konservativt parti, der er mere fokuseret på Taiwan end på Kina. Dermed kan antallet af partier, som ønsker, at Taiwan skal blive et normalt land blive øget yderligere. En anden mulighed er, at KMT reformere sig til et mere Taiwan-orienteret parti med mindre fokus på forening med Kina.

Taiwanerne valgte samtidig østatens første kvindelige præsident Tsai Ing-wen fra DPP. Tsai Ing-wen ser sig som Taiwans svar på Tysklands kansler Merkel. Hun er 59 år, jurist og en lidt farveløs, men saglig politiker. Hun har et enormt kendskab til forholdet mellem Taiwan og Kina. Hun var embedsmand under præsidenterne Lee Teng-hui og Chen Shui-bian, hvor hun arbejdede med forholdet til Kina. Hun er en moderat og markedsorienteret politiker, der fremhæver, at hun som præsident vil fastholde stabilitet i forholdet til Kina.
Kinas reaktion på kort sigt forventes at være afventende. Kina har ingen interesse i at skubbe taiwanerne endnu længere væk som typisk er reaktionen, når Kina stiller krav om, at Taiwan skal være en del af den kinesiske familie.

De sikkerhedsmæssige implikationer i regionen og i forholdet til specielt USA på den lange bane afhænger blandet andet af, hvordan Kina vil reagere på et Taiwan, hvor konsensus er, at østaten ikke ønsker forening med Kina. Kina kan vælge at forlige sig med Taiwan inden præsident Xi skal træde tilbage i 2022. Det mere sandsynlige scenarie er, at Kina vil skabe problemer for Taiwans internationalt eller for Taiwans forretninger i Kina.

Kina bliver også udfordret af det faktum, at regionen i højere grad opfatter Taiwan som en allieret af de andre lande, som har stridigheder med Kina i det sydkinesiske og østkinesiske hav. Årsagen er blandt andet, at DPP vil fremhæve, at suverænitetsproblemerne i det sydkinesiske og østkinesiske hav skal løses via internationale love. Herudover vil det allerede meget robuste forsvarssamarbejde mellem Taiwan og USA forventeligt blive yderligere styrket. Taiwan står over for at øge forsvarsbudgettet til bygning af nye fregatter, diesel-ubåde samt udvikling af egne kampfly. Dette er et led i en modernisering af Taiwans forsvar, som også indeholder et styrket cyber-forsvar og teknologi fra USA.

Perspektiverne for fremtiden afgøres i Kina, men også i EU og USA. Et dybere engagement med Taiwan er en af de mange måder at få styrket Taiwans sikkerhed på.