Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

Af Hugo Gaarden

Ligesom verden blev overrasket over topmødet før påske mellem Nordkoreas og Kinas ledere i Beijing, bliver verden overrasket over, hvor dominerende kinesiske virksomheder er ved at blive. Det er øjensynlig gået op for præsident Donald Trump og rådgiverne omkring ham. I hvert fald begynder rådgiverne at trække i land omkring handels-tarifferne. USA vil tabe en handelskrig, fordi USA økonomisk er alt for svag, og fordi det i høj grad er amerikanske virksomheder, der er årsag til det kinesiske handelsoverskud – fordi de har lagt produktion til Kina.

Kina reagerede lynende hurtigt med tariffer på produkter med en værdi på i alt 50 milliarder dollar, og som især vil ramme Trumps kernevælgere, f.eks. landmændene i Midtvesten. Kina har sat to af landets førende USA-kendere på sagen, og det barokke er, at de ikke kan finde en person omkring Trump, der har magt og viden til at deltage i de barske forhandlinger, der skal til for at forebygge en handelskrig.

Det er ikke blot de enkelte kinesiske virksomheder, der på ganske få år er blevet nogle af verdens største aktører. Hele industrigrene og teknologier kommer til at dominere det globale erhvervsliv – som det har været tilfældet med amerikanske virksomheder og sektorer.

Kinesiske virksomheder overhaler de amerikanske

Af verdens 100 største selskaber er de 37 amerikanske, mens de 19 er kinesiske, 8 er tyske og 8 er japanske. De kinesiske virksomheder har de seneste par år investeret betragteligt i amerikanske og europæiske virksomheder. I 2016 og 2017 opkøbte kinesiske virksomheder tyske virksomheder for knap 90 milliarder kr. hvert år mod nogle få milliarder kr. i årene forud. Globalt investerede kinesiske virksomheder for 800 milliarder kr. i 2017 og for 1300 milliarder kr. i 2016.

Kineserne har derimod løbet panden mod en mur i USA i forbindelse med køb af virksomheder, der laver chips eller anden højteknologi. Trumps tariffer rammer direkte højteknologiske virksomheder. USA vil hindre kineserne i at overhale amerikanske virksomheder. Kina investerer langt mere i kunstig intelligens, end USA gør, og er ved at forvandle kinesiske virksomheder i et lynende tempo, mens mange amerikanske virksomheder har forældede produktionsmetoder.

Internetvirksomheder som Alibaba, Tencent og Baidu er langt længere fremme end amerikanske kolleger, ikke bare fordi de har et større hjemmemarked med knap en milliard internetbrugere, men også fordi kineserne bruger internettet og smartphones langt mere aktivt end amerikanerne, så de kinesiske virksomheder er blevet mere avancerede end de amerikanske. Gennemsnitskinesere køber ind på internettet hver tredje dag. Alene betalinger på smartphones er på over 30.000 milliarder kr.!, og omsætningen i online-annoncering og e-handel var i 2016 på 6.000 milliarder kr.

Det vigtigste er, at kinesiske virksomheder som Alibaba er længere fremme i brugen af data og dermed i digitaliseringen end vestlige firmaer er. De går også ekstremt aktivt ind i udviklingen af el-biler og selvkørende biler, fordi de ny-tænker ideen om kørsel ved at fokusere på, hvad brugerne vil og ikke på, hvad bilfabrikkerne vil. Nystartede bilproducenter som NIO og Byton kombinerer data og biler på en unik måde, og NIO laver en avanceret el-bil, der kun koster det halve af Teslas X-model.

Kinesisk erhvervsliv “køber” sig til viden

Ejeren af bilfabrikken Geely er en kinesisk self-made man, Li Shufu. Han købte for nogle år siden Volvo, og har for nylig købt knap 10 pct. af Daimler. Årsagen er, at han vil have kendskab til Mercedes-producentens viden om el-biler og batterier, for han véd, at fremtidens bilindustri hedder el-biler. Daimler er nødt til at acceptere Li, for Kina er Daimlers største marked. Den kinesiske regering presser på med el-biler for at få renere byer, og næste år skal 10 pct. af det årlige bilsalg på 28 millioner biler være el-biler, dvs. 2,8 millioner. Tyskerne solgte sidste år 54.000 el-biler. Kina kommer utvivlsomt til at dominere fremtidens bil-industri, ja, måske transportbranchen i sin helhed.

For nylig købte en anden kinesisk self-made man, Chen Feng, formand for HNA-gruppen, knap 10 pct. af Deutsche Bank. Hvad han vil med købet er uklart, men de to opkøb af juvelerne i tysk erhvervsliv har skabt uro i Tyskland. Med god grund. For tyske og amerikanske virksomheder kan ikke udvikle sig så hurtigt og kompetent som kinesiske. Telegiganten Huawei har et forsknings- og udviklingsbudget på 90 milliarder kr., eller 15 pct. af firmaets omsætning. Kun Googles moderselskab, Alphabet, ligger foran. Huawei vil være først med 5G-teknologien.

De kinesiske virksomheders og statens intense satsning ses også i infrastrukturen. Efter 5 års arbejde vil Beijing næste år have en ny storlufthavn til 80 milliarder kr. Færdiggørelsen af den nye tyske lufthavn i Berlin er udskudt syv gange og udgiften er to-tre-doblet til 50 milliarder kr. Men i denne byggefase har Kina bygget 60 små og store lufthavne! Desuden opbygger Kina sit eget flyselskab, der skal tage kampen op mod Airbus og Boeing.

Uden modspil vil Kina dominere verdenen

Kina bygger omkring 3000 km højhastigheds togbaner – hvert år. I 2020 vil der være 30.000 km af slagsen, og 80 pct. af millionbyerne vil være forbundet med højhastighedsbaner, og halvdelen af alle togrejsende vil rejse med dem. Europa og USA kommer aldrig op på det niveau!

Det mest perspektivrige jernbaneprojekt er jernbanen til Europa langs den nye ”Silkevej.” En ny ”tør”-terminal i Kasakstan har statsrederiet Cosco som storaktionær. Mærsk er medejer af flere terminaler ved kysten. Men en væsentlig del af fremtiden kommer til at ligge i Asien, som vil omfatte omkring to tredjedele af verdens befolkning og økonomi.

Hér satser europæiske og amerikanske virksomheder og lande lige så forsigtigt, som de gør på deres hjemmemarkeder. Denne træghed kan blive fatal. Den nye silkevej – og fremtidens globale økonomi – bliver domineret af kineserne, hvis ikke resten af verden giver dem modspil. Den vaklende trussel om en handelskrig med Kina, kinesiske virksomheders styrke og Beijings strategiske planlægning viser, at ”den hvide mands æra” er slut.