Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

[:en]I september offentliggjorde Tænketanken Europa notatet ”Brexit kan sætte gang i reform af EU’s budget”.

Brexit vil efterlade et hul i EU-budgettet på knap 14 milliarder euro. Det bør derved give anledning til at diskutere mere grundlæggende reformer af EU’s budget. Det skal ske i en tid, hvor der ikke synes at være politisk vilje blandt de tilbageværende 27 medlemmer til at bidrage mere end de i forvejen gør.

Notatet når frem til en række hovedkonklusioner:

  1. Det er en myte, at EU har skabt et stort og tungt overnationalt bureaukrati og budget. Over de seneste 25 år er EU-budgettet blevet beskåret til under 1 procent af BNI og udgør i dag således under 2 procent af de samlede offentlige udgifter i EU’s medlemslande.
  2. Da langt størstedelen af de penge, som EU-landene – heriblandt Danmark – betaler i ’medlemskontingent’ til Unionen desuden sendes tilbage til afsenderlandet i form af struktur-, landbrugs- og forskningsstøtte, er de reelle økonomiske bidrag til EU relativt beskedne.
  3. Brexit vil imidlertid efterlade et øget finansieringsbehov i EU på op til 14 milliarder euro. En fordeling af finansieringsbehovet på alle 27 EU-lande vil således resultere i stigninger i deres bidrag på 0,11 procent af BNI i gennemsnit. For Danmarks vedkommende svarer det til 2,2 milliarder kroner – 0,2 procent af danske offentlige udgifter.
  4. Med Brexit-forhandlingerne skal de tilbageværende 27 medlemmer beslutte hvem, der skal lukke hullet efter briterne. Desuden skal man beslutte om man vil bidrage mere til EU for at imødegå finansieringsbehovet eller omvendt lukke hullet vha. nedskæringer i EU-budgettet. Selv med finansiering gennem besparelser vil betalingerne stige fra 0,99 til 1,08 procent af BNI, da EU som union bliver fattigere uden Storbritannien.
  5. Storbritanniens udmeldelse umuliggør derfor, at EU’s budget forbliver som nu. Diskussionen om briternes økonomiske ansvar i udmeldelsesprocessen og deres fortsatte bidrag til EU-budgettet i overgangsperioden kan potentielt forplumre forhandlingerne så de bryder midlertidigt sammen.

Således vurderer notatet, at der er behov for en mere fundamental gentænkning af EU-budgettet. Trefjerdedele af EU-budgettet går fortsat til landbrugsstøtte og strukturmidler, men der en voksende efterspørgsel i de europæiske befolkninger på, at EU investerer mere i terrorbekæmpelse, håndtering af flygtningestrømmen og klimaforandringerne. På den måde er Brexit et mulighedsvindue, hvori de enkelte medlemslande må se ud over nettobalancerne og i stedet erkende, at EU’s budget ikke er et nulsumsspil. Storbritanniens exit bør indvarsle et mere tidssvarende EU-budget.

 

Læs selv her:

[:da]I september offentliggjorde Tænketanken Europa notatet ”Brexit kan sætte gang i reform af EU’s budget”.

Brexit vil efterlade et hul i EU-budgettet på knap 14 milliarder euro. Det bør derved give anledning til at diskutere mere grundlæggende reformer af EU’s budget. Det skal ske i en tid, hvor der ikke synes at være politisk vilje blandt de tilbageværende 27 medlemmer til at bidrage mere end de i forvejen gør.

Notatet når frem til en række hovedkonklusioner:

  1. Det er en myte, at EU har skabt et stort og tungt overnationalt bureaukrati og budget. Over de seneste 25 år er EU-budgettet blevet beskåret til under 1 procent af BNI og udgør i dag således under 2 procent af de samlede offentlige udgifter i EU’s medlemslande.
  2. Da langt størstedelen af de penge, som EU-landene – heriblandt Danmark – betaler i ’medlemskontingent’ til Unionen desuden sendes tilbage til afsenderlandet i form af struktur-, landbrugs- og forskningsstøtte, er de reelle økonomiske bidrag til EU relativt beskedne.
  3. Brexit vil imidlertid efterlade et øget finansieringsbehov i EU på op til 14 milliarder euro. En fordeling af finansieringsbehovet på alle 27 EU-lande vil således resultere i stigninger i deres bidrag på 0,11 procent af BNI i gennemsnit. For Danmarks vedkommende svarer det til 2,2 milliarder kroner – 0,2 procent af danske offentlige udgifter.
  4. Med Brexit-forhandlingerne skal de tilbageværende 27 medlemmer beslutte hvem, der skal lukke hullet efter briterne. Desuden skal man beslutte om man vil bidrage mere til EU for at imødegå finansieringsbehovet eller omvendt lukke hullet vha. nedskæringer i EU-budgettet. Selv med finansiering gennem besparelser vil betalingerne stige fra 0,99 til 1,08 procent af BNI, da EU som union bliver fattigere uden Storbritannien.
  5. Storbritanniens udmeldelse umuliggør derfor, at EU’s budget forbliver som nu. Diskussionen om briternes økonomiske ansvar i udmeldelsesprocessen og deres fortsatte bidrag til EU-budgettet i overgangsperioden kan potentielt forplumre forhandlingerne så de bryder midlertidigt sammen.

Således vurderer notatet, at der er behov for en mere fundamental gentænkning af EU-budgettet. Trefjerdedele af EU-budgettet går fortsat til landbrugsstøtte og strukturmidler, men der en voksende efterspørgsel i de europæiske befolkninger på, at EU investerer mere i terrorbekæmpelse, håndtering af flygtningestrømmen og klimaforandringerne. På den måde er Brexit et mulighedsvindue, hvori de enkelte medlemslande må se ud over nettobalancerne og i stedet erkende, at EU’s budget ikke er et nulsumsspil. Storbritanniens exit bør indvarsle et mere tidssvarende EU-budget.

 

Læs selv her:

[:]