Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

Denne rapport fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet er forfattet af Torben Toftgaard Engen og Jon Kjellund.

Rapporten finder, at borgerkrigen i Syrien er domineret af tre trends, der vil præge fremtidige konflikter. Disse tre trends er 1) digitalisering, hvor der er observeret en stigende digitalisering af ikke-statslige aktørers hybride krigsførelse fx i form af informations- og cyberkrigsførelse, logistik og forsyning m.v. , 2) partnerskabsdynamikker, der i Syrien er eksemplificeret ved flere krige i én: borgerkrigen mellem Assad-regimet og syriske oprørere, en sekterisk krig mellem shiitter og sunnier samt en proxy-krig mellem flere nationer fx USA, Rusland, Iran, Israel, Golfstaterne og Tyrkiet og 3) urbanisering, der er kendetegnet ved tyngden af kamp omkring urbane miljøer.

For så vidt angår ‘digitalisering af den hybride kampførelse’, så konkluderer rapporten, at der indenfor militære anliggender har fundet en evolution sted, som har øget de ikke statslige aktørers kampkraft betydeligt. Dette er især udtrykt ved let adgang til billige kommercielle løsninger som fx droner, mobile apps til krypteret kommunikation m.v., der alt sammen bevirker, at selv små ikke-statslige aktører pludselig kan dominere dele af kamppladsen.

Hvad angår partnerskabsdynamikker i borgerkrigen i Syrien, konkluderes det i rapporten, at militær intervention gennem proxy-aktører kan være succesfuldt såfremt den eksterne, statslige partner (eks. Rusland eller USA) er politisk risikovillig, stiller nødvendige ressourcer til rådighed, og proxyen kontrolleres, så dennes handlinger følger den eksterne partners strategiske mål. I den syriske borgerkrig har partnerskaber været af afgørende betydning, da ingen af de interne aktører ellers ville have været stærke nok til at overleve på egen hånd. I denne specifikke borgerkrig findes ingen perfekt lokal aktør, som man kan danne partnerskab med. Derfor er eksterne, statslige partnere nødt til at fæstne deres lid til, at man kan forme den lokale aktør på længere sigt.

Øget tyngde omkring kampe i urbane miljøer er den tredje trend som rapporten fremhæver. Det konkluderes at fremtidens kampe vil være koncentreret yderligere i og omkring større byer af tre grunde, 1) som følge af den generelle globale urbanisering flytter større dele af befolkningerne til byområder, 2) paramilitære styrker har klare fordele ved kampe i urbane miljøer, hvorfor de vil søge at udkæmpe kampe her og 3) byer udgør vigtige politiske og økonomiske magtcentre, der er nødvendige for interne aktørers langsigtede overlevelse.

Vesten generelle udfordringer opsummeres i rapporten ved hjælp af følgende eksempel: ”I morgen ville en hybrid modstander uden udfordring kunne flyve en landbrugsdrone med to ti-liters sprøjtedunke fyldt med sprængstoffer eller kemiske våben ind over et fyldt fodboldstadion i Danmark eller en fremskudt operationsbase i Irak. I kølvandet på angrebet ville samme modstander gennem sin informationskrigsførelse på relativt overbevisende vis kunne skyde skylden på en tidligere eller nuværende vestlig konfliktpartner, mens diplomati og medier ville kunne igangsætte en social mediekampagne om vestlige styrkers snarlige nederlag, hvorved en maksimal effekt i alle dimensioner af den hybride krigsførelse opnås.”

Rapporten kan læses her.