Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

I november udkom tidsskriftet Politica’s fjerde nummer i Årgang 49, der dedikerede fem akademiske artikler til overskriften ”Dansk udenrigspolitisk aktivisme på tværs af institutionelle arenaer”.

 

Temanummeret er består af fem artikler:

  1. Aktivisme i dansk udenrigspolitik: Norden, FN NATO og EU

I Rasmus Brun Pedersen og Jens Ringsmoses artikel samles pointerne fra udgivelsens øvrige fire og bindes sammen. På baggrund af analyserne af Danmarks tidligere, nuværende og fremtidige engagement i Norden, FN, NATO og EU konkluderes således, at anvendelsen af begrebet ”militær aktivisme” til at beskrive dansk udenrigspolitik er for unuanceret. Man har generaliseret aktivismen i sikkerhedspolitikken til udenrigspolitikkens øvrige områder.

 

  1. Aktivismen med de nordiske ”brødre”: Forsigtig spiren efter lang tids tørke?

Mikkel Runge Olesen overvejer om de seneste års successer i nordiske pragmatiske samarbejder som fx NORDEFCO bør ses som udtryk for en fremtidig genkomst og revitalisering af de nordiske relationer i dansk udenrigspolitik. Som tilfældet var indtil den kolde krigs afslutning kunne de fungere som et supplement til fælles interessevaretagelse, men de nordiske landes differentiering i NATO- og EU-medlemsskaber begrænser den mulighed.

 

  1. Den danske FN-aktivismes storhed og fald 1945-2016

Danmarks engagement i FN har været for nedadgående siden midten af 90’erne, fordi det blev vurderet at institutionen ikke længere var den mest velegnede arena til at fremme danske interesser og værdier efter den kolde krig. Peter Viggo Jacobsen og Kristine Kjærsgaard vurderer, at dansk FN-aktivismes storhed og fald var defineret af samspillet mellem internationale rammebetingelser og national vilje til at udnytte dét handlerum.

 

  1. Rutsjebane: Udsving og udfordringer i Danmarks NATO-aktivisme

I Jens Ringsmose og Sten Rynnings bidrag konkluderer de, at det er i NATO-regi, at dansk sikkerhedspolitisk aktivisme har trådt klarest frem og stadig gør det, fordi det er en løftestang for en bredere europæisk udenrigspolitik og fordi man kan bidrage til at fastholde USA engageret i europæisk sikkerhed. 

 

  1. Aktivistisk med forbehold? Danmark, EU og den amerikanske verdensorden

Afslutningsvist stiller Anders Wivel spørgsmålet: I hvilken grad og hvordan kan dansk europapolitik tolkes som aktivistisk? Han konkluderer bl.a., at dansk europapolitik kan forventes at få en større plads i den danske udenrigspolitiske aktivistisme fremover i lyset af, at samstemmigheden med USA om værdipolitisk aktivisme bliver mindre oplagt.

 

Den militære aktivisme er ikke selve sindbilledet på den generelle danske udenrigspolitik siden den kolde krig. Det er en misforståelse. Aktivisme i ét aspekt af udenrigspolitikken har været og vil fremover være modbalanceret af mere passivitet i de øvrige arenaer, hvori Danmark opererer.

Læs selv temanummeret om dansk udenrigspolitisk aktivisme her: