Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

I juni 2017 udkom rapporten “Rørte vande: Europæisk sikkerhed og dansk forsvar i en opbrudstid” fra Center for Militære Studier, Københavns Universitet.

Hvordan prioriterer Danmark sin forsvarspolitiske indsats og forsvarets indretning? Hvilke håndtag skal der skrues på, så dansk sikkerhed og indflydelse optimeres i en tid, hvor de internationale rammebetingelser presser Danmark til at være sikkerhedsproducent? Og hvilke strategiske valg skal træffes i det kommende forsvarspolitiske forlig? 

Vejen frem mod forsvarsforliget

Disse spørgsmål tages under behandling i en nyligt offentliggjort rapport fra Center for Militære Studier, ”Rørte vande”. Heri konkluderes det, at dansk forsvarspolitik står ved en skillevej frem mod det snarlige forsvarsforlig. Siden det seneste forlig i 2012 har sikkerhedsmiljøet i Europa – og dermed i Danmark – forandret sig radikalt; kriser på kontinentets østlige og sydlige flanker afføder behov for revurderinger af ambitions- og finansieringsniveauet i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

Afgørende balancer

Rapporten lokaliserer imidlertid yderligere udfordringer for strategiske beslutninger i forsvaret. Stigende enhedspriser på højteknologisk forsvarsmateriel og nødvendigheden af udvidet internationalt forsvarssamarbejde indenfor både NATO og EU skaber et dobbeltpres udefra for både at gøre mere og gøre mere i fællesskab. Det pres vil være bestemmende for, hvordan forsvarspolitikken og dens militære kapaciteter opstilles, udrustes og anvendes i fremtiden.

Det er på den baggrund, at rapporten opstiller fire balancer, som skal afvejes i den strategiske udvikling af dansk forsvar og dets opgaver:

  • Balancen mellem et nationalt og internationalt fokus: Skal den danske opgaveportefølje primært bestå af internationale operationer i f.eks. det globale syd eller af opgaver på dansk territorium, Nordsøen og Arktis?
  • Balancen mellem operative kapaciteter og støttefunktioner: Hvor meget skal det organisatoriske og administrative ”bagland” fylde i forhold til det faktiske militære, der sørger for det operative output i praksis?
  • Balancen mellem kamp og kontrol: Er målet for de militære styrker at kunne udkæmpe, besejre og afskrække en direkte modstander, eller er det evnen til at stabilisere civilsamfund efterfølgende, bevare freden og genopbygge stater?
  • Balancen mellem mennesker og maskiner: Hvilket relativt forhold skal der være i forsvaret mellem bemanding, personel og egentlig menneskelig tilstedeværelse på den ene side og højteknologiske våbensystemer og kommunikationsnetværk på den anden?  

På trods af, at det internationale miljø sætter stadig flere betingelser, vurderer rapporten således, at der eksisterer et manøvrerum for dansk forsvarspolitik, hvis man rammer den rigtige balance inden for de fire områder. Derfor besidder det kommende forsvarsforlig et historisk potentiale, hvis regeringen som lovet vil give forsvaret et ”substantielt løft”.

 

Læs rapporten her:

CMS_Rapport_2017_R_rte_Vande