Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

Den 25. december 2016 er det 25 år siden, at Mikhail Gorbatjov i en tv-transmitteret tale opløste Sovjetunionen. Rusland mistede sin status som supermagt og blev i den følgende tid knap nok betragtet som stormagt – en status som er helt afgørende for den russiske selvforståelse.

Præsident Putin søger at genetablere Rusland som en militær storspiller, og de senere år er russisk udenrigspolitik blevet langt mere markant, hvilket blandt andet konflikten i Ukraine og krigen i Syrien er eksempler på. Til at sætte fokus på, hvor Rusland står i dag, 25 år efter Sovjetunionens sammenbrud, har Charlotte Flindt Pedersen inviteret Karsten Jakob Møller, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier, i studiet i denne udgave af ”I udenrigspolitisk selskab”.