Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

Denne rapport fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet er udarbejdet af seniorforsker Katja Lindskov Jacobsen og militæranalytiker Mark Winther.

Rapporten Store masker i små net – Danske bidrag til international maritim kriminalitetsbekæmpelse sætter – som titlen afslører – fokus på maritim kriminalitet. Der sættes endvidere fokus på de centrale aktører, der bekæmper kriminaliteten, samt på, hvordan Danmark kan prioritere sit bidrag fremadrettet.

I første omgang skal man holde sig for øje, at det der i rapporten kaldes ‘maritim kriminalitet’ defineres bredere end blot pirateri. Maritim kriminalitet dækker over et problemkompleks bestående af menneske-, våben-, og narkotikasmugling, terror til søs, ulovligt fiskeri og dumping af giftstoffer.

Forfatterne fremfører den hovedproblemstilling, at indsatserne mod maritim kriminalitet ikke fanger alt, og samtidig er bekæmpelseskapaciteten begrænset. Nettene er simpelthen for små og maskerne for store. Af denne grund kan problemet ikke løses endegyldigt, og derfor er der behov for prioritering blandt de centrale aktører. Samtidig kan der med et for ensidigt fokus på ét område skabes det som forfatterne kalder ”ballon-effekter”. Det vil med andre ord sige, at de kriminelle aktører flytter tyngden af deres aktiviteter over på andre aktiviteter. Derved forbliver summen af maritim kriminalitet intakt, mens det blot er stedet, karakteren og fordelingen af aktiviteter, der ændres.

INTERPOL, FN og Combined Maritime Forces er blandt de aktører, der er involveret i den maritime kriminalitets bekæmpelse. Disse aktører bekæmper forskellige typer kriminalitet og har forskellige visioner og strategier for, hvordan man bedst imødegår truslerne. Danmark kan og skal vælge mellem disse tilgange, fordi der er ikke nok kapacitet til at adressere alle facetter af maritim kriminalitet. Derfor må Danmark prioritere sit bidrag ud fra følgende tre prioriteringsmekanismer:

  • Typespecifik prioritering, hvor Danmarks prioriterer bekæmpelse af en specifik type maritim kriminalitet, som eventuelt kan indsnævres geografisk. Dansk produkt-bidrag kunne fx være skibe eller fly.
  • Aktørspecifik prioritering, hvor Danmark prioriterer at støtte en bestemt aktørs (FN, INTERPOL etc.) vision for bekæmpelse af maritim kriminalitet. Dansk produkt-bidrag kunne fx være juridisk kapacitetsopbygning.
  • Bidragsspecifik prioritering, hvor Danmark prioriterer gennem specialiserede ”standardbidrag”. Produkt-bidrag kunne her igen være kapacitetsopbygning (fx juridisk eller efterretningsmæssig).

Rapportens yderligere anbefalinger til Danmarks bidrag er at opretholde en maritim strategi (den nuværende udløber i 2018), at søge fælles fodslag og samtænke ressourcer, at etablere et maritimt netværksforum, hvor offentlige myndigheder er inkluderet, at søge en unik dansk profil for at øge synligheden og effekten af danske bidrag, samt at overveje at øge det nordiske samarbejde på området.

Rapporten kan både hentes og læses her