Krigen i Gaza har tydeliggjort nogle væsentlige forskydninger i international politik. Befinder vi os i en post-vestlig æra, hvor Vesten står relativt isoleret i sin fortolkning af verden? Situationen kalder på mere internationaliseret forskning, en mere global historiebevidsthed og bedre indsigt i konkurrerendeverdenssyn.
Det meste af verden bakkede i januar op om Sydafrikas initiativ til at undersøge, hvorvidt Israel forbryder sig mod Folkedrabskonventionen ved Den Internationale Straffedomstol. Imens stod kernelandene i Vesten – herunder Tyskland, USA og Storbritannien – på sidelinjen og relativt isolerede med deres modstand.
Dette er billede på en mere overordnet forskydning: Den internationale konsensus rykker væk fra Vesten, der ikke er den eneste definerende magtpol i verden.
Situationen i Gaza – og den polarisering, der er blevet skabt på baggrund af Israels repressive politikker i forhold til palæstinenserne samt det Hamas-orkestrerede angreb i Israel og de militære handlinger i Gaza – åbner for nye spørgsmål i international politik, som forskningsdisciplinen skal rumme og blive bedre gearet til at svare på.
Forskellige konflikter, forskellige hensyn