Det dansk-tyske spørgsmål opstod i grænselandet ved den jyske halvøs smalle fod, hvor de to folk havde mødtes og blandet sig i mere end tusinde år. I løbet af middelalderen kæmpede, købte og giftede holstensk adel sig til ejendom og magt nord for Dannevirke i Sønderjylland, som blev til hertugdømmet Slesvig. I 1460 valgte denne adel kongen af Danmark som overhoved på betingelse af, at det tyske Holsten og det danske Slesvig aldrig måtte skilles ad. Der blev således etableret en realunion mellem disse to hertugdømmer og en personalunion mellem dem og Kongeriget Danmark. Denne ordning holdt i 400 år, hvor tysk sprog og kultur kunne flyde frit ind i Slesvig. Ingen så noget galt i det, så længe adelens, kirkens og byernes privilegier ikke blev antastet.

Men den politiske og nationale vækkelse, som bredte sig i Europa i begyndelsen af 1800-tallet, påvirkede også forholdet mellem danskere og tyskere. Oplysningstiden var blevet afløst af romantikken og...

Få adgang til udenrigs.dk

Køb abonnement

Er du allerede abonnent? Log ind

DEL ARTIKLEN

Redaktion

Ansv. chefredaktør
Charlotte Flindt Pedersen
Chefredaktør
Ida Sparre-Ulrich
Redaktør
Marcus Rubin
Redaktionsmedlem
Louise Riis Andersen
Redaktionsmedlem
Martin Breum
Redaktionsmedlem
Oscar Rothstein
Redaktionsmedlem
Stine Kromann Dragsted
Redaktionsmedlem
Lisbeth Knudsen
Redaktionsmedlem
Mette Skak
×

Log ind

Glemt adgangskode?

Har du ikke et abonnement? Opret et her