Den første gang jeg besøgte Tanzania i 2004, rejste jeg rundt i landet uden en plan. En aften befandt jeg mig på barazaen ved havnekontoret i den lille by Bagamoyo nord for hovedstaden Dar es Salaam. Jeg havde lige vist mit danske pas og underskrevet en erklæring om, at jeg var indforstået med risikoen ved at krydse havet til Zanzibar. Nu ventede vi på ebbe, så vi kunne gå ud til den dhow – et traditionelt sejlskib – der skulle sejle mig og en lille flok mænd over havet, når det igen blev højvande. Mit digitalkamera gik på omgang, og der blev taget billeder, som folk beundrede på den lille skærm. 

”Når du kommer hjem til Danida, vil du så ikke sende sådan et kamera til mig?” spurgte én i mængden. Jeg blev helt paf. Senere opdagede jeg, at Danida og Danmark ikke altid var sådan at skille ad. Jeg har siden min første rejse til Tanzania også været udviklingsarbejder, journalist, og på feltarbejde som kandidat- og...