FN er begrænset af sine medlemmers interesser og har derfor sin primære funktion i det mere apolitiske felt. Det bør holde sig til vacciner, katastrofebistand og enkelte fredsbevarende missioner. Kampen for frihed og demokrati skal føres andetsteds.
De Forenede Nationer fylder 75 år i år, hvilket fejres. Men der er blinde vinkler i FN-samarbejdet. Hvis demokratiske værdier skal sikres over hele verden, er det ikke igennem FN. Det skal foregå indenfor andre formater, hvor demokrati og frihed sættes først – og ikke blot tækkes verdens despoter, som desværre ofte bliver normen i FN. FN opstod af asken efter Anden Verdenskrigs ødelæggelser med en ambition om at sikre freden fremover. FN ses dermed som toppen af fødekæden af internationalt samarbejde, der sikrer både fred i verden til katastrofehjælp og vaccinationer i udviklingslande. Nogle af de mangeartede missioner har FN udført godt, nogle mindre godt og nogle decideret ringe. Internationalt samarbejde er ikke en værdi i sig selv. Og FN-stemplet er ikke nok i sig selv. Det skal give resultater for at kvalificere som effektiv multilateralisme.
I 2001, som ung fuldmægtig i Udenrigsministeriet, deltog jeg i UNIDO’s generalforsamling. Hvis De, kære...
Jonas Parello-Plesner (f. 1973) er cand.scient.pol. fra KU og M.Sc. fra London School of Economics. Han er tidligere dansk diplomat og sikkerhedspolitisk ekspert. I dag er han direktør ved Alliance of Democracies Foundation og non-resident Senior Fellow ved German Marshall Fund. Hans seneste bog er China’s Strong Arm-protecting Citizens and Assets Abroad.