Vi lever i en omskiftelig verden, der løbende stiller os over for nye udfordringer – det gælder ikke mindst vort lands sikkerhed. Derfor har vi i dette nummer af Udenrigs valgt at stille skarpt på de udfordringer, som dansk sikkerhed i 2019 står overfor.
De første to artikler tager udgangspunkt i turbulensen i det alliancesystem, der har eksisteret siden afslutningen af Anden Verdenskrig. Tage Baumann gennemgår nogle af de verbale angreb, som Donald Trump siden sin tiltræden har rettet mod de øvrige NATO-partnere, og stiller som Angela Merkel spørgsmålet, om de dage, hvor europæerne kunne stole på USA, er forbi. Ulrik Trolle Smed ser nærmere på den nye europæiske sikkerhedsstruktur og de konsekvenser, den kan få for Danmark. I de følgende artikler analyserer Carina Ann Meyn det nye våbenkapløb; Mikkel Storm Jensen ser på truslerne fra cyperspace; Morten og Anders Lisborg redegør for flygtningekrisen fra et sikkerhedspolitisk perspektiv;...