Med OL som undskyldning kunne Sydkoreas præsident Moon Jae-in forfølge sin ambition om at genoplive solskinspolitikken, som blev ført fra 1998 til 2008. Denne politik betoner samarbejde og dialog i den ellers dybfrosne relation mellem de to lande. Sydkorea og Nordkorea blev oprindeligt delt i to ved den 38. breddegrad af de to sejrherrer, USA og Sovjetunionen, efter Anden Verdenskrig. Kort tid efter, i 1950, udbrød Korea-krigen med Nordkoreas invasion af Sydkorea. Den 27. juli 1953 forblev de to Koreaer delt med en våbenhvileaftale, der ikke var endelig og dermed ikke permanent afsluttede Korea-krigen.

Forsøget på ved OL i 2018 at slå ind på en samarbejdsorienteret linje med Nordkorea har imidlertid alle odds imod sig. Selvom annonceringen af et topmøde mellem Nordkoreas leder Kim Jong-un og USA’s præsident Donald Trump (topmødet fandt sted 12. juni 2018, red.) øgede forhåbningerne om, at der endelig kan findes en ordning, der fjerner atomvåben fra den...