Er whistleblowere skurke eller helte? Den juridiske behandling af whistleblowere har svinget meget. Tendensen i dag er, at fokus ligger på at beskytte whistleblowerne mere end de hemmelige oplysninger, de afslører. Men er pendulet svunget for langt?
Whistleblowing er et af tidens ord: Internationalt, ladet med spænding og med tråde ud til mange fortællinger om enkeltpersoner. Vi tager det bid for bid.
Ordet whistleblowing findes ikke i dansk oversættelse. Det har ellers været overvejet, om der i skrevne paragraffer og juridiske tekster kunne findes et dækkende ord på dansk. ”Fløjteblæser” er måske et sprogligt korrekt forslag, men det går ikke. ”Intern politibetjent” rammer måske noget af meningsindholdet i whistleblowing, men udtrykket er for meget af det gode. Det tætteste vi kommer, selvom det ikke bruges i dansk ret, er måske ”informant” – en person, der videregiver viden. I øvrigt ofte farlig viden.
Vi er dermed fremme ved spændingsdelen. Whistleblowing handler om afsløring af uregelmæssigheder og ulovligheder. Informanten er en insider, som underretter andre og ofte udeforstående om et problem eller en luren sag på de indre linjer. Der er dermed tale om en...
Michael Gøtze er professor på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Han var medlem af det udvalg under Justitsministeriet, som i 2015 afgav betænkning nr. 1553 om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger.