Danmark har i årtier været engageret i global klimapolitik, men strategien fra 2020 har været startskuddet på en større klimadiplomatisk indsats, der fik sin ilddåb på COP26-mødet i Glasgow.
Klimapolitik er i de seneste 30 år blevet en integreret del af det internationale politiske system, og den danske udenrigstjeneste har igangsat en større udvikling for at gøre Danmark til en ledende global aktør på klimadagsorden. Det kræver en nytænkning af den gængse måde at drive diplomati på. Men hvordan gør man det, og hvilket betydning har det haft for Danmarks position i global klimapolitik?
Klimaforandringernes vidtrækkende konsekvenser har rykket klimapolitik fra et isoleret sektorområde til et centralt udenrigspolitisk felt, der også forgrener sig i sikkerheds-, udviklings- og handelspolitik. Klimadiplomati er karakteriseret ved ikke kun at være en statslig opgave, den involverer også en række aktører såsom grønne organisationer, civilsamfund, forskningsinstitutioner og den private sektor. Klimadiplomati er en ’whole-of-government approach’, hvorfor øvrige sektorområder såsom energi, transport, miljø, landbrug og skat også...