Nærområder er et begreb, der er kommet til at styre en del af diskussionen og praksissen i den danske flygtningepolitik. Men begrebet savner et juridisk fundament, og vi bør bruge det med varsomhed og nuancer, mener professor Jens Vedsted-Hansen
Et af de udtryk, der er blevet hyppigst anvendt i de seneste ugers debat om modtagelsen af mennesker, der flygter fra Ukraine efter den russiske invasion og søger beskyttelse i andre europæiske lande, er ’nærområde’. Danmark og andre europæiske lande har en særlig forpligtelse til at modtage og beskytte de fordrevne fra Ukraine, fordi Ruslands aggressionskrig finder sted i vores nærområde, hedder det.
Denne særlige forpligtelse betyder ikke kun, at vi lader de ukrainske flygtninge komme ind i landet, tager venligt imod dem og uden videre giver dem anstændige vilkår i form af et formelt opholdsgrundlag og adgang til boliger, arbejdsmarked, uddannelse og andre offentlige ydelser.
Desuden er denne modtagelse i åbenlys og bemærkelsesværdig kontrast til den måde, hvorpå Danmark – og en lang række andre EU-lande – behandlede mennesker på flugt fra væbnede konflikter i Syrien og andre steder, sidst der opstod en asylkrise i Europa med...