Vi har i de seneste måneder set billeder af forfærdelige overgreb på mennesker i Ukraine. Sandheden er som bekendt det første offer i en krig, og både Rusland og Ukraine beskylder hinanden for at være ansvarlig for disse alvorlige krigsforbrydelser.

FN’s Menneskerettighedsråd nedsatte derfor i marts 2022 en uafhængig undersøgelseskommission, der skal undersøge krigsforbrydelser og menneskeretsbrud i Ukraine.

Kommissionen skal sikre, at bevismateriale, herunder interviews, vidneudsagn, retsmedicinsk materiale med videre bliver systematiseret og arkiveret, så de ansvarlige gerningsmænd efterfølgende kan blive retsforfulgt. Og den 23. september gav Kommissionen den første delberetning efter at have interviewet mere end 150 ofre og vidner og inspiceret 27 byer og områder i Ukraine, herunder udbombede områder, massegrave og fængsler.

Kommissionen dokumenterer, at russiske soldater har begået omfattende krigsforbrydelser i Ukraine. En række af de...