Menneskesmuglere bliver ofte portrætteret som organiserede, selvstændige og kriminelle enheder, der opererer under fuldstændigt lyssky forhold og er afkoblet fra transitlandenes politiske system.

Denne fortælling er også bærende for EU’s migrationsindsatser i for eksempel Tunesien, Libyen eller Marokko. I december nåede Rådet og Parlamentet i EU til enighed om en reform af EU’s asyl- og migrationssystem. I pagten, men også EU’s migrationspolitik generelt, er et af kerneområderne netop at ødelægge migrantsmuglernetværk.

Fortællingen står imidlertid i stærk kontrast til eksisterende forskning. Den viser, at smuglernetværk ofte har tætte forbindelser til de myndigheder, der er ansvarlige for migrationskontrol.

Forbindelserne kan være direkte. FN-rapporter har konkluderet, at smuglernetværk ofte arbejder sammen med lokale myndigheder. Der er for eksempel veldokumenterede forbindelser mellem den libyske kystvagt og landets...