Siden Biden droppede ud af valgkampen, har Kamala Harris været centrum for det største politiske vibe-skift i nyere tid. På få døgn gav meme-magerne på TikTok hende stjernestatus, hendes vælgermøder fylder hele flyhangarer med fans, og hun skovler så mange kampagnepenge ind, at hun ikke kan nå at bruge dem allesammen.

Harris’ kampagnestab har tilsyneladende valgt at ride på det såkaldte Kamalamentum, så længe det varer, i stedet for at fremlægge alt for konkrete visioner og detaljeret politik.

Ved at lade hende fremstå som en “generisk demokrat”, som The New York Times’ politiske chefanalytiker Nate Cohn har kaldt hende, kan både progressive og moderate vælgere læse deres håb og drømme ind i hende. Men hvem er Kamala Harris egentlig? Og hvad kan hendes aktivistiske opvækst, årene som hård hund hos anklagemyndigheden i Californien og kampene som vicepræsident fortælle os?

En eftermiddag, der ændrede alt

Lad...