Da Kong Frederik IX, Dronning Ingrid og Kronprinsesse Margrethe i 1960 besøgte Thule Air Base, der i dag hedder Pituffik Space Base, skulle familien overvære en amerikansk militærparade med både jagerfly og orkester til ære for kongens besøg.

En amerikansk officer anviste høfligt Kong Frederik en ståplads på basens tre kilometer lange landingsbane. Det udvalgte stykke konge-asfalt var nøje markeret med bogstaverne K-I-N-G; en pudsig detalje, som familien morede sig over.

I dag kan de fire bogstaver illustrere den pertentlighed, USA i alle årene har udvist, når der skal vises respekt for Danmark og den danske overhøjhed over Grønland.

USA og det amerikanske forsvar med flåde, luftvåben, atombevæbning med...