Vi troede, at russerne ville tænke som os, efter at kommunismen var blevet afløst af markedsøkonomi. Vi så ikke, at Rusland stadig var Rusland og aldrig havde været andet: Europas sidste imperium
”Russerne kommer!”
I min ungdom kunne man finde på at sige sådan, men kun i et ironisk tonefald som eksempel på, hvad det ville sige at male fanden på væggen.
Især hvis man var venstreorienteret, fik ironien eftertryk. Jeg tror ikke, det var, fordi de venstreorienterede opfattede Sovjetunionen som deres ven. Det gjorde kun Danmarks Kommunistiske Parti. Jeg tror bare, at almenhedens tillid til terrorbalancen var så stor, at selv socialister måtte indrømme, at de var i læ under den amerikanske atomparaply, hvad de så end mente.
Den Kolde Krig var præget af berettiget frygt for den atomare apokalypse, men det var af samme grund også en fredelig tid, den fredeligste i Europas historie.
