Uffe Østergaard har skrevet en imponerende bog om vores kontinent. Hvorhen Europa er titlen – men måske ville Hvorfra Europa være en mere dækkende titel.
Uffe Østergaard:
Hvorhen Europa?
Djøf Forlag 2018, 598 s.
Professor emeritus ved Copenhagen Business School Uffe Østergaard har i de seneste 35 år især forsket i og skrevet om nationalitet og statsborgerskab, konflikt og samarbejde i Danmark, Norden og Europa. I Hvorhen Europa? øser han generøst af sin omfattende viden i 19 kapitler, der fint kan læses som enkeltstående essays. Kapitlerne er organiseret i fire dele: ”Borgere og stater i Europa”, ”Europas 500...