Published on

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Lech Wałęsa om demokratiets udvikling i Central- og Østeuropa 

7. september 2019 kl. 14.00 - 16.00 CEST

dkk50

30 år siden kommunismens fald

Det Udenrigspolitiske Selskab fejrer 30-året for 1989 og murens fald med besøg fra en hovedperson i den polske befrielse fra Sovjetunionens skygge: 

Lech Wałęsa, fagforeningsmand, vinder af Nobels Fredspris og Polens første valgte præsident, gæster Arbejdermuseet og fortæller om Central- og Østeuropas udvikling de sidste 30 år.

Gennem aktivisme og arbejde for etableringen af Polens første uafhængige fagforening organiserede Lech Wałęsa demokratisk modstand mod det kommunistiske system. Alle oprør bag Jerntæppet blev fra starten slået hårdt og brutalt ned af myndighederne. Frie fagforeninger blev stemplet som samfundsundergravende, og klapjagten på politiske modstandere var massiv i hele Central- og Østeuropa.

Lech Wałęsa blev i 1983 tildelt Nobels Fredspris for sin ikkevoldelige kamp for frihed, men deltog ikke i prisoverrækkelsen i Oslo i frygt for, at han ikke ville blive lukket ind i Polen igen. 
 
Han repræsenterede Solidarnośćbevægelsen ved Rundbordssamtalerne i Warszawa i 1989. Resultatet blev, at Polen fik de første delvis frie valg i Østblokken. De blev afholdt den 4. juni 1989 – en stor sejr for de frihedshungrende polakker, og regimerne stod nu overfor kollaps på stribe i Europa. 

På mødet vil Lech Wałęsa i samtale med Lykke Friis diskutere den demokratiske udvikling i Central- og Østeuropa siden Murens fald, ikke mindst i sammenhæng med de, ikke uvæsentlige, demokratiske udfordringer Polen står overfor, her tredive år derpå. 

 

Mødet foregår på polsk med tolkning til dansk og er en del af Golden Days 1989 Festival.

 

Deltagelse koster kr. 50,- grundet ekstraordinære udgifter forbundet med arrangementet.

Betalingsmuligheder:

  • MobilePay til 69 356 med beskeden “Walesa + DELTAGERS NAVN”
  • Overførsel til bankkonto 1551 6467792 med beskeden “Walesa + DELTAGERS NAVN”


    
     
   
This Form has no fields.

Arrangementet er i samarbejde med:

Arbejdermuseet
Polennu
Wistifonden

Detaljer

Dato:
7. september 2019
Tidspunkt:
14.00 - 16.00 CEST
Pris:
dkk50
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Arbejdermuseet
Rømersgade 22
København K, 1362
+ Google Maps
Phone
33 93 25 75
Se Sted hjemmeside