Den danske ambassadør i Iran: Fungerer den amerikanske strategi?

Indlæser Begivenheder

Den 10. december gæster den danske ambassadør i Iran, Danny Annan, Det Udenrigspolitiske Selskab Aarhus.

Iran er i disse dage i spotlyset grundet de massive protester, der foregår i hele landet.

Den danske ambassadør i Iran, Danny Annan, vil komme med sin analyse af situationen i Iran – om hvorvidt den amerikanske ’maximum pressure strategi’ rettet mod Iran vil lykkes og få presset iranerne til forhandlingsbordet.

Baggrunden for protesterne er den pludselige stigning i oliepriserne på grund af USA’s økonomiske sanktioner mod landet. Det presser den iranske befolkning, som har reageret med protester mod den iranske regering, der indtil videre har kostet flere livet.

Yderligere vil Danny Annan også give sit perspektiv på, hvad der gøres for at deeskalere situationen i og omkring den persiske bugt, hvor skibstrafikken har været truet efter angreb mellem USA og Iran.

Til sidst vil der også gives en analyse af forholdet mellem Iran og Saudi Arabien – om hvorfor forholdet er så anstrengt, som det er.

Der vil efter foredraget være rig mulighed for at stille spørgsmål til ambassadøren.

19:00 – 19.45: Oplæg af ambassadør Danny Annan
19:45 – 20.15: Kommentar og debat med moderator
20.15 – 20.45: Spørgsmål fra salen

Studenterhuset, Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus
Richard Mortensens Stuen

Tilmeld dig her:
Jeg accepterer behandlingen af mine personoplysninger