Pivot to Asia: opsamling på Selskabets besøg i Kina

Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Forårets studietur i Det Udenrigspolitiske Selskabs gik til Beijing og Shanghai. Formålet var at bringe deltagerne tættere på en virkelighed, der konstant trænger sig på i en dansk og europæisk hverdag: et Kina med en ustoppelig vækst, som af EU bliver betegnet som en ‘systemisk rival’ og af USA anses for en konkurrent til USAs globale status, foruden den teknologiske og økonomiske førertrøje. Kinesiske investeringer flyder ind mange steder i Europa, vi bygger pandabure i Zoologisk Have og dansk eksport til Kina er i vækst. Samtidig udstiller Tibet-kommissionen prisen for Panda-diplomatiet. 

Vi har besøgt de to vigtigste metropoler, hovedstaden Beijing og det kommercielle knudepunkt Shanghai. Vi har mødt erhvervsfolk, der har arbejdet mange år i  Kina. I Beijing besøgte vi Kinas nye udviklingsbank, Den Asiatiske Infrastruktur- og Investeringsbank og vi var rundt i det kreative kunstdistrikt ’798’, hvor Det Danske Kulturcenter har til huse i en ombygget våbenfabrik. Vi drøftede kinesisk udenrigspolitik med Chinese Institute of International and Strategic Studies Contemporary Studies og sidst men ikke mindst besøgte vi batterifabrikken Suzhou Zenlead Xpt New Energy Technologies Co., Ltd som leverer batterier til Toyotas el-og hybrid biler.

 

På mødet præsenteres indtryk fra rejsen, og der lægges op til diskussion og bidrag fra de medrejsende. Oplæg levers af:

Anders Markvardt. Advokat og Partner i Nestor

Flemming Ytzen, Journalist og forfatter med speciale i Asien

Torben Holm MSc (Econ.) Bestyrelsesformand i Lithium Balance

 

Efter mødet takker vi for forårssæsonen i Det Udenrigspolitiske Selskab med et glas vin. 

Tilmeld dig ved brug af formularen herunder:

 

Der er desværre lukket for tilmeldinger.