U35’s sikkerhedspolitiske studietur til Bruxelles

Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kom med på DUS U35’s studietur til Bruxelles! Pak kufferten og gør dig klar til en studietur med fokus på den europæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik! 

Vi skal bl.a. dykke ned i Macrons vision om strategisk autonomi og tage diskussionen om det danske forsvarsforbehold. Alt sammen krydret med god mad, belgisk øl og samvær med andre interesserede og interessante unge.

På turen besøger vi den danske delegation i NATO, formanden for Europa-Parlamentets forsvars- og sikkerhedsudvalg, nøgleaktører fra Kommissionen og European External Action Service (EEAS) samt forsvars-industrien.

Studieturen lægger op til en grundig diskussion af EU’s og Danmarks sikkerhed i en tumultarisk tid med nye trusler og alliancer i opbrud. Vi skal blive klogere på EU’s afrikapolitik, den fælles indsats mod cyberangreb, og hvad der driver en danskfødt tandlæge til at lade sig vælge for The Brexit Party. 
 
Du får:

    • Fly fra Kastrup
    • Bustransport i Bruxelles
    • Indlogering på funky Jam Hotel Bruxelles  
    • 2 fællesmiddage
    • 2 frokoster
    • Museumsbilletter

… foruden fantastisk samvær med U35’s best and brightest, dejlig mad, og adgang til Danmarks og EU’s ledende politikere, embedsmænd og diplomater!
–> Se programmet nedenunder <–

Takket være eksterne sponsorater er det lykkedes os at tilbyde alt dette for den nette sum af kr. 2.900,-!

**BEMÆRK** 
Der er begrænsede pladser på turen; de fordeles efter princippet om først til mølle. 
 
Tilmeld dig inden mandag d. 7. oktober ved at udfylde 
formularen via linket herunder, og indbetal depositum på kroner 900,- via MobilePay nr. 69356.* 
 
Det resterende beløb på kr. 2000,- bedes indbetalt senest fredag d. 1. november.

Program 13.-16. november**

 

Tirsdag d. 5. november  Forberedelsesmøde
med briefing fra Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Kristian Mouritzen 
Onsdag d. 13. november Ankomstdag
Eftermiddag: Afrejse fra Kastrup.
Aften: Velkomstmiddag med introduktion v. Ulrik Trolle Smed, Member of Cabinet on Security Union, EU-Kommissionen
Torsdag d. 14. november EU’s sikkerhedspol. efter Brexit
Formiddag:
 
Møde med den danske delegation i NATO

Fælles frokost i EU-kvarteret

Eftermiddag: Møde med Nathalie Loiseau, tidl. europaminister i Frankrig og nuværende formand for parlamentets forsvars- og sikkerhedsudvalg.
Aften:  Belgisk øl og diskussion med Henrik Overgaard-Nielsen, den danske tandlæge valgt for The Brexit Party.
Fredag d. 15. november    Nye trusler og dansk forbehold
Formiddag: Møde med Lars Bo Larsen, Ambassadør for EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik (DK’s PSC-repræsentant)
Eftermiddag: Møde med European External Action Service v. Arnaud Migoux om det europæiske forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde i PESCO.
Sen eftermiddag: Møde med den europæiske våbenindustri. (TBC)
Aften: Fællesmiddag (evt. efterfulgt af landskamp) #IfYouCantJoinThem
Lørdag d. 16. november  Europa og Afrika
Morgen: Brunch og oplæg (TBC)
Formiddag: Besøg på Afrikamuseet
Middag: Transport til lufthavnen i Zavemtem og afgang til DK

 
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*Depositummet refunderes ikke ved afbud.
**Der kan naturligvis forekomme ændringer

 

 

Tilmeld dig herunder: 

Der er desværre lukket for tilmeldinger.

Har du spørgsmål? Skriv til os på christian@udenrigs.dk.