FN-pagten indledes smukt med at tale om “vi, De Forenede Nationers folk…” og signalerer dermed, at ikke alene staterne, men disses befolkninger nu bekendtgør de høje fundamentale mål, som ligger til grund for den nye fredsorganisation FN. Dette præambel til selve pagten kan tillige ses som et tegn på, at de folk, som udgør staterne, på en måde også er aktører i den moderne folkeret.

Det blev interessant illustreret ved en dom fra EU-domstolen i Luxembourg i februar 2018, hvor udstrækningen af en fiskeriaftale mellem EU og Marokko blev nærmere defineret. Det betyder, at farvandet ud for Vestsahara, som Marokko okkuperede, da det spanske koloniherredømme ophørte i 1975, ikke er omfattet af fiskeriaftalen. Det blev tydeligt af domstolen begrundet med, at medtagelsen af Vestsahara ville krænke folkeretlige regler om selvbestemmelsesretten.

Mere generelt har det dog givet problemer, at udtrykket ‘folk’ mildest talt ikke er...