Facebooktwitterlinkedinmail

Det var en stor succes for verdenssamfundet, at Den Internationale Straffedomstol ICC blev stiftet i 2002. Her 18 år efter har kritikken dog overdøvet populariteten, og en nylig afholdt international konference om ICC slog fast, at der er behov for en styrket opmærksomhed på hele det folkeretlige retssystem.

Af Katrine Krebs, Dreyers Fond

I slut februar 2020 afholdt Det Udenrigspolitiske Selskab Aarhus og Centre for War Studies ved Syddansk Universitet (SDU) en konference med fokus på den Internationale Straffedomstol (ICC) med deltagelse af eksperter fra danske universiteter, Holland, Norge, Storbritannien, det danske udenrigsministerium samt ICC’s vice-retsformand dommer Marc Perrin de Brichambaut.

Marc Perrin de Brichambaut var alene om at repræsentere ICC, der fra flere sider blev udfordret og kritiseret, så konferencen har bekræftet, at der er tale om en alvorlig krise for domstolen. Konferencen var dog også en bekræftelse for alle parter i forhold til, hvor vigtigt det er at have en international domstol. Det er vigtigt ikke kun at se problemerne, men også at erkende hvor stort, det er, at ICC findes,” siger Sofie Rose, næstformand for Udenrigspolitiske Selskab Aarhus og ph.d.-studerende ved SDU.

Sofie Rose var sammen med Martin Mennecke, lektor i folkeret ved SDU, initiativtager til konferencen, der blev finansieret af Lannung og Dreyers Fond. Konferencen var velbesøgt og viste, at der er et klart ønske og et behov for at sikre bevågenhed om domstolen og det internationale retssystem. 

Konferencens outcome

Konferencen adresserede overordnet spørgsmålet, om hvorvidt ICC er i krise, og hvad den i så fald består af, og hvordan ICC’s fremtid kunne se ud. De inviterede eksperter delte erfaringer fra andre internationale strafferetsdomstole og processer for at kunne sammenligne.

”Der er en kløft mellem praksis, politik og juridisk forskning, og normalt er vi kun samlet som jurister eller statskundskabere, men denne gang havde vi samlet en række forskellige discipliner. Både akademikere og praktikere deltog, og det gjorde, at nuancerne kom frem, og alle fik nye perspektiver. Konferencen var dog aldrig tænkt som et forum for at løse ICC’s udfordringer. Målet var at skitsere og analysere situationen, så vi skaber en fælles forståelse og et fundament at arbejde videre fra,” siger Martin Mennecke, og Sofie Rose uddyber:

”Det Udenrigspolitiske Selskab vil senere på året udgivet et særnummer af Udenrigs i digitalt format baseret på indlæggene fra deltagerne i paneldiskussionerne. Det vil blive delt med relevante politiske aktører. Vi opfodrer også forskere til at deltage i offentlige debatter og ikke kun i akademiske tidsskrifter.”

Opfattelsen blandt civilsamfund, forskere og diplomater har ændret sig de senere år henimod en oplevelse af en domstol i krise. Dette baseret på faktorer som konkret er knyttet til ICC’s interne operationer så vel som den eksterne udvikling. Der rejses grundlæggende spørgsmål om domstolens rolle og evne til at indfri de mange forhåbninger, ICC’s etablering har sat i verden.

Domstolens afgørelser kritiseres for eksempel for ikke at bygge på ordentlig juridisk håndværk, og for at have en overvægt af sager, der handler om Afrika. Ligeledes lader domstolen til at mangle autoritet i situationer, hvor man udsteder arrestordre på formodede krigsforbrydere, og ICC’s medlemslande ikke træffer foranstaltninger til at anholde pågældende, selv om de befinder sig i landet.

David Kendal, Udenrigsministeriets Folkeretskontor, Thomas Obel Hansen, University of Ulster

Billede 1 af 8

Verden har brug for ICC

Som domstol oplever ICC, at medlemslande, som hidtil har været centrale støtter af ICC og den internationale strafferet, er blevet meget mindre synlige i den internationale debat om ICC’s rolle i kampen mod straffrihed. Det blev under konferencen påpeget, at for få forskere ser kritisk på det statslige engagement i ICC og især staternes rolle som ICC’s øverste ledelse i domstolens Forsamling af Deltagende Stater (Assembly of States Parties, kort ASP).

ICC’s dommere og chefanklageren vælges af stater. Det er nødvendigt at se kritisk på staterne og deres udnævnelser, hvis dommerne og anklageren ikke udfylder deres mandat. Derudover er kønsbalancen i dommerstanden stadig et problematisk område, idet kun 5 ud af 18 dommer ved ICC er kvinder. Martin Mennecke siger:

”Der er ingen tvivl om, at der er udfordringer at tage fat på. ICC’s vicepræsident opfordrede under konferencen også deltagerne til fortsat at indgå en kritisk dialog med medlemslandene og domstolen med henblik på at styrke dens udvikling. Den overordnede konklusion var dog, at ICC stadig er en meget central og vigtig spiller i det folkeretlige system og især i dannelsen af internationale normer for, hvordan stater retsforfølger og forebygger internationale forbrydelser”.

Det tager tid at etablere en velfungerende og handlekraftig international domstol, hvilket erfaringer fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan bevidne. Og måske arbejder tiden for ICC. Senest har Sudans nye styre udtrykt interesse i at overstille ekspræsident Omar al-Bashir til retsforfølgelse, og som verden ser ud, er der nok arbejde for ICC at gå i gang med længe endnu.

 

Astrid Kjeldgaard Pedersen University of Copenhagen, icourts
Eva Rheimar Andersen, DUS Aarhus
Jakob V. H . Holtermann, University of Copenhagen icourts
Martin Mennecke, Center for War Studies, SDU
Maj Grasten, Copenhagen Business School
Christian Axboe Nielsen, Institut for Kultur og Historie, AU
Thomas Obel Hansen, University of Ulster
Charlotte Flindt Pedersen, Direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab
Sofie Rose, Næstformand i DUS Aarhus og Ph.d. Studerende ved Center for War Studies, SDU
Ellen Steensrud, The Norwegian Center for Holocaust og Minoritetsstudies
Ella Sigrid Loft, DUS Aarhus
Marieke De Hoon, Vrije University