Flertallet af briterne fortryder Brexit, og en Labour-regering vil givetvis trække Storbritannien tættere på EU. Men der er også grænser for, hvor tæt forholdet kan blive – i al fald foreløbig.
Om at være gledet fra hinanden og finde hinanden igen. Otte år efter at et snævert flertal af briterne stemte ja til at forlade EU, er Storbritanniens fremtidige forhold til unionen stadig præget af dyb uvished.
Mens landet var medlemsland, gennemgik EU en udvikling, hvor det gik fra at være et frihandelsområde blev et indre marked, hvis love og regelsæt i dag berører utallige aspekter af hverdagslivet for borgerne i medlemslandene.
Det har nu vist sig, at det er kolossalt vanskeligt at kappe disse forbindelser igen. Storbritannien er for eksempel først så sent som i april i år begyndt at foretage fysisk grænsekontrol af indgående varer og landbrugsprodukter, og hovedparten af kontrollerne er i første omgang blevet indstillet, da arbejdsgangene og teknologien ved grænserne stadig ikke er i stand til at håndtere den ekstra trafik.
EU-lovgivningen gælder også fortsat for store dele af britisk økonomi og erhvervsliv, hvad end det gælder arbejdstageres rettigheder eller kemiske sikkerhedsstandarder, da det ikke er lykkedes den konservative regering at få vedtaget en klausul, som ellers automatisk ville have ophævet så godt som al EU-lovgivning i Storbritannien inden årets udgang i 2023.
