Danmark har i årtier været ledende i FN’s arbejde for at bekæmpe tortur. Det viser, at Danmark sagtens kan løfte en politisk ’mærkesag’ i FN. Men også, at det er en krævende opgave og et langt sejt slid.
Der er et absolut, fuldstændigt og ufravigeligt, folkeretligt forbud mod brug af tortur. Der er ingen kattelem, ingen undtagelser. Det ved militærjuristerne udmærket – og derfor har de også fra tid til anden brugt mange kræfter på at hævde, at selv meget hårdhændede afhøringsteknikker og brug af waterboarding – simulering af drukning – ikke er tortur.
Forbuddet mod tortur er formuleret i artikel 5 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 1948, gentaget i artikel 7 i FN’s Pagt om Borgerlige og Politiske Rettigheder fra 1966 og fuldt udfoldet i FN’s Konvention mod Tortur, der blev vedtaget i 1984. Trods det klare forbud er ”tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling” – som det hedder i konventionen – udbredt overalt i verden. Få lande kan sige sig fri for at have episoder fra tid til anden, og i mange lande ser man fortsat udbredt brug af stærkt nedværdigende behandling i myndighedernes varetægt. I...
