Verdens øjne er i disse år rettet mod Qatar, og ikke uden grund. Fodboldsporten har i mange år været præget af både korruption og kritisable arbejdsforhold, især for de mennesker, der sørger for rammerne omkring de store begivenheder.

Men forløbet omkring VM i Qatar tilføjer den dramaturgi, der bærer en stærk fortælling – med spektakulære hovedpersoner som bundkorrupte fodboldledere, stenrige sheiker, åbenmundede spillere og fans – og i bunden af hierarkiet tusinder af ludfattige bygningsarbejdere, der sætter livet på spil, for at verden billedligt talt kan holde fest på deres grave.

Om det kommende fodbold-VM er verdens største sportsskandale, som nogen udnævner den til, er svært at vurdere. Der er ganske hård konkurrence, ikke mindst fra Rusland og Kina. Men sikkert er det, at dette VM har skærpet verdens opmærksomhed på, hvordan ikke bare Qatar og FIFA fungerer, men også hvordan sport, politik og benhård business er flettet sammen på...