Vores moderne samfund er grundlæggende set dybt afhængigt af en velfungerende ruminfrastruktur. Denne afhængighed gælder ikke kun for det civile samfund, men også i meget høj grad for militære anvendelser i hele konfliktspektret: fred, krise og krig.
Da Sovjetunionen den 4. oktober 1957 opsendte verdens første satellit, Sputnik 1, begyndte den æra, som vi kalder rumalderen.
Allerede fra begyndelsen var den militære anvendelse af rummet helt central og rumalderen blev hurtigt et rumkapløb mellem de to supermagter, Sovjetunionen og USA. I slutningen af 1950’erne rådede Sovjetunionen ikke på samme måde som USA over strategiske bombefly, og derfor var deres primære motivation for at udvikle og opsende satellitter, missilteknologi.
Sovjetunionen havde brug for interkontinentale ballistiske missiler, der kunne ramme USA. Med deres B-52-bombefly havde USA som udgangspunkt ikke samme behov for langtrækkende missiler. Deres primære motivation var derimod overvågning af Sovjetunionen og de øvrige medlemmer af Warszawa-pagten.
Fordele og ulemper ved rumdomænet
Evnen til at kunne overflyve andre landes territorier uden krav om foregående tilladelse fra de pågældende lande eller...