Krisen mellem USA og Iran i januar 2020, efter at Trump beordrede den iranske general Qassem Soleimani dræbt førte ikke til en større krig i Mellemøsten. Men den afslørede en række nye tendenser, der omformer verdensordenen.
Det sendte chokbølger som et større jordskælv gennem Mellemøsten, da nyheden om at Irans general Qassem Soleimani var blevet dræbt af et amerikansk droneangreb i Bagdad få dage efter nytår. Men trods chokket reagerede landene i Mellemøsten på eskaleringen af fjendskabet mellem USA og Iran med forbløffende forsigtighed.
Israel, der anser Iran for en dødsfjende, støttede USA, men uden nogen særlig iver. Saudi-Arabien og de andre Golfmonarkier, der sidste år blev ramt af missil- og droneangreb, som menes at være blevet udført efter ordrer fra Irans general Qassem Soleimani, støttede også op om USA, men opfordrede ikke Washington til at slå hårdere ned på Iran.
Irak befandt sig i den interessante og meget farlige position at være en juniorallieret for begge de stridende parter. Bagdad betalte for sin tvetydige position ved at blive målet for angreb fra begge sine allierede. Tyrkiet, der gør sig forhåbninger om at blive en regional...