DUS Aarhus

DUS Aarhus er Det Udenrigspolitiske Selskabs afdeling i Aarhus, der har fokus på at arrangere spændende events og talks i Aarhus og omegn. Vi har fokus på at samarbejde med lokale organisationer og institutioner, men vores arrangementer handler ligesom resten af DUS’ aktiviteter om udenrigspolitik og den store verden omkring os.

Bestyrelse

Sofie Rose (forkvinde)
Sofie er ph.d. stipendiat i statskundskab på Center for War Studies, Syddansk Universitet. Hun har en kandidatgrad i international sikkerhed og folkeret fra Syddansk Universitet og har tidligere arbejdet for Nonviolent Peaceforce i Myanmar. Hun forsker i stigmatisering af ofre for krigsforbrydelser med særligt fokus på ofre for seksuel vold, børn som er født som følge af seksuel vold i krig samt tidligere børnesoldater i den Central Afrikanske Republik.

Anastasiya Bakhtiyar (næstforkvinde)
Anastasiya studerer en kandidatgrad i statskundskab på Aarhus Universitet. Udenrigspolitik har altid været en stor interesse, der kun er vokset med årene. Hun interesserer sig særligt for Rusland på den internationale scene, sikkerhedspolitik og europæisk politik. Derudover er konfliktområder i verden også et område, der vækker en stor opmærksomhed hos Anastasiya.

Eva

Eva Rheimer Andersen (Studentermedhjælper)

Eva er kandidatstuderende på Statskundskab på Aarhus Universitet. Hun har en bachelor i statskundskab og er tidligere studerende på Kinastudier på Aarhus Universitet. Gennem sin tid på Kinastudier har hun rejst meget i Kina og studeret på Peking Universitet i Beijing. Eva interesserer sig særligt for kinesiske forhold, herunder den stigende indflydelse Kina har i blandt andet Afrika og Europa.

Kristian Mangor (bestyrelsesmedlem)
Kristian er uddannet cand.oecon ved Aarhus Universitet og arbejder i dag ved Vestas. Han initierede i samarbejde med DUS i København opstarten af DUS Aarhus i 2015 og er tidligere formand for DUS Aarhus. Interessen for udenrigspolitik er en langstrakt affære og Kristian har også brugt en del år i udlandet, bl.a. med en delvis svensk bachelor, et studieophold på Amsterdam Universitet og et års jordomrejse. Kristian interesserer sig især for strukturelle demografiske udviklinger og deres udenrigspolitiske effekter og så har Afrika en særlig stjerne hos ham.

280567671_349201793981579_2609632368025081280_n

Charlotte Skov Kristensen
Charlotte er uddannet cand.mag. med hovedfag i fransk, sidefag i tysk og suppleringsfag i Europastudier. Interessen for udenrigspolitik og internationalt samarbejde er gennem tiden blevet styrket gennem længerevarende studie- og arbejdsophold i Paris, Berlin, Bruxelles og Bangkok. Charlotte interesserer sig særligt for Europapolitik, såvel interne forhold som EU/Europa i verden.

Mit projekt (10)

Mathilde Louise Nielsen

Mathilde læser en kandidat i Europastudier på Aarhus Universitet. I efteråret 2023 er Mathilde i praktik på den danske ambassade i Zagreb, Kroatien. Hun interesserer sig meget for EU-landenes relationer internt og de identitetsmæssige strømninger, der påvirker relationerne. Derudover er migration og de medfølgende dilemmaer EU stilles overfor, herunder særligt de menneskeretslige aspekter, af stor interesse.

Mit projekt (7)

Bettina Wolgast

Bettina er bachelorstuderende ved Statskundskab på Århus Universitet. Hun har i mange år interesseret sig for udviklingsarbejde, menneskerettigheder samt mellemøstlige forhold. Især kvinders rettigheder har været af stor interesse, hvoraf klimaforandringernes konsekvenser på disse har de senere år har vakt voksende interesse.

Mit projekt (11)

Robert Eyfjord

Robert er bachelorstuderende på statskundskab på Aarhus Universitet. Med en opvækst i udlandet, har han en medfødt interesse for udenrigspolitik og globale samfundsforhold. Han interesserer sig især for diplomati, europæisk sikkerhedspolitik og udviklingspolitik i BRIKS-landene samt andre emerging markets, herunder konvergensen mellem teknologi og bæredygtig udvikling.

Mit projekt (5)

Frederik Johansen

Til daglig læser Frederik Offentlig Administration ved Via i Aarhus. Hans interesse for udenrigspolitik begyndte i 2014 med annekteringen af Krim og siden da har Frederik fuldt meget med i international politik. Han interesserer sig især meget for stormagtspolitik og hvordan stormagterne agerer.

Malene Randlev Johansen
Malene er medlem af Det Udenrigspolitiske Selskab Aarhus og har en bachelorgrad i Statskundskab fra Aarhus Universitet, hvor hun specialiserede sig i menneskerettigheder, udviklingspolitik, multilaterale organisationer og diplomati. Hun fortsætter i øjeblikket sin kandidatuddannelse, hvor hun vil fortsætte med at fokusere på disse områder og yderligere specialisere sig. Malene har været aktiv i
Mellemfolkeligt Samvirke på både lokalt og nationalt plan, hvor hun har bidraget til at fremme disse værdier og emner, som hun brænder for. Hendes personlige interesse og passion for disse områder driver hende til at lære mere og bidrage aktivt til omverdenen ved at dele sin viden og erfaring med andre.

Clara Marie Callesen
Clara er kandidatstuderende ved Statskundskab på Aarhus Universitet. Hun er generelt interesseret i, hvad der rør sig på den internationale scene. Hun er særligt optaget af sikkerhedspolitik, Ruslands krig i Ukraine, Østeuropa og EU’s udenrigspolitik som sanktioner og udvidelse.

Catja Tang Christensen

Catja er til daglig kandidatstuderende ved Statskundskab på Aarhus Universitet. Hun valgte at læse statskundskab på grund af begejstringen for de store linjer og særligt for stormagter som USA. Interessen for USA har hun stadig, men interessen har bredt sig til andre udenrigspolitiske aspekter, herunder for bl.a. sikkerhedspolitik, diktaturstater som Rusland og autokratisering.

Martin Rosenvinge

Martin læser en kandidat i Europastudier på Aarhus Universitet. Han har tidligere læst en bachelor i historie. Interessen for udenrigspolitik startede i 2014, da Krim blev invaderet. Han har siden været meget interesseret i de dilemmaer, der udspiller sig i Østeuropa, hvor skyggen af Sovjetunionen stadig hænger meget tungt. EU-problematikker, såsom demokratisk tilbagegang, har også stor interesse.