Egyptens fravær i medierne afspejler til dels, at andre mere presserende dagsordener presser sig på: Trump, Putin og NATOs fremtid. Brexit, Alternative für Deutchland og EU’s fremtid. Og i en mellemøstlig sammenhæng: Borgerkrig i Syrien, Irak, Libyen, Yemen og disse konflikters betydning for fremtidens jihadisme og flygtningestrømme.

Men det afspejler også, at det hæsblæsende tempo, med hvilket Egypten politisk og samfundsmæssigt udviklede sig i perioden fra januar 2011 til sommeren 2013, er blevet afløst af en monoton variation over det samme grundtema: kontrarevolution. Denne langstrakte og stadig ufuldendte undertrykkelse og tilbagerulning af den politiske massemobilisering, der væltede Hosni Mubarak i februar 2011, og af de forandringer, der i de efterfølgende to et halvt år udgjorde den forandringsproces, som Egypterne kaldte ‘thawra’ – revolution – startede med kuppet i sommeren 2013 og har over de sidste fire år haft massiv indflydelse på...