Udenrigs.dk nyhedsbrev

I januar 2024 traf Norge en beslutning, der uventet rettede global opmærksomhed mod landets arktiske farvande. Med en afstemning i parlamentet åbnede regeringen cirka 280.000 kvadratkilometer havbund for potentiel dybhavsminedrift. 

Langt under overfladen – tusinder af meter nede, i økosystemer der stadig i vid udstrækning er ukendte – findes nemlig sjældne jordarter og mineraler som kobolt og nikkel, der anses for at være essentielle for batterier, vindmøller og den bredere elektrificering af samfundet.

Argumentet bag beslutningen blev fremlagt i klare og velkendte vendinger: Hvis verden skal bevæge sig væk fra fossile brændstoffer, vil den få brug for disse ressourcer, og hvis den har brug for dem, må de komme et sted fra. 

Ved første øjekast synes logikken svær at bestride. Alligevel blev...

Få adgang til udenrigs.dk

Køb abonnement

Er du allerede abonnent? Log ind

DEL ARTIKLEN

Rasmus Rodineliussen

Rasmus Rodineliussen er ph.d. i socialantropologi og postdoc ved Institut for Filosofi, Idé- og Kunsthistorie og Klassiske Sprog ved Oslo Universitet. Hans arbejde fokuserer på den sociopolitiske udvikling omkring dybhavsminedrift i Norge og globalt, som han bl.a. afsøger i sin og professor Pasi Väliahos kommende bog.

Redaktion

Ansv. chefredaktør
Charlotte Flindt Pedersen
Chefredaktør
Ida Sparre-Ulrich
Redaktør
Marcus Rubin
Redaktionsmedlem
Louise Riis Andersen
Redaktionsmedlem
Martin Breum
Redaktionsmedlem
Oscar Rothstein
Redaktionsmedlem
Stine Kromann Dragsted
Redaktionsmedlem
Lisbeth Knudsen
Redaktionsmedlem
Mette Skak
×

Log ind

Glemt adgangskode?

Har du ikke et abonnement? Opret et her