Det menneskelige samfund er filosofisk, intellektuelt – på alle måder – uforberedt på fremkomsten af kunstig intelligens.
For tre år siden, på en konference om transatlantiske spørgsmål, dukkede emnet kunstig intelligens (artificial intelligence – AI) op på dagsordenen. Jeg var på nippet til at springe den session over – det lå uden for min sædvanlige interessesfære – men begyndelsen på præsentationen holdt mig i mit sæde.
Taleren beskrev et computerprogram, som snart ville kunne udfordre internationale mestre i spillet Go. Jeg var forbløffet over, at en computer kunne mestre Go, som er mere kompliceret end skak. Hver spiller indsætter 180 eller 181 brikker i spillet (afhængigt af hvilken farve han eller hun vælger), som placeres skiftevis på et oprindeligt tomt bræt; sejren tilfalder den spiller, der ved at træffe bedre strategiske beslutninger immobiliserer sin modstander ved at kontrollere territorium på mest effektiv vis.
Taleren insisterede på, at denne evne ikke kunne forprogrammeres. Hans maskine, sagde han, lærte at mestre Go ved at...
