I den fremkommende multipolære verdensorden, kommer Europa og
EU næppe til at spille samme magtfulde rolle i verden som i fordums tid. EU kan dog stadig spille en positiv rolle på kontinentet, men selv dette kræver reformer og fornyet tro.
Europa tabte sit verdensherredømme med den trediveårige verdenskrig fra 1914 45 og blev i 1945 reelt delt mellem USA og Sovjetunionen. I ly af det amerikanske herredømme lykkedes det dog Vesteuropa at komme delvist igen med blandt andet afkoloniseringen, Storbritannien og Frankrigs atomvåben og det europæiske samarbejde i Fællesmarkedet, der senere blev til den Europæiske Union.
Efter kommunismens nederlag og opløsningen af Sovjetunionen i 1991 så det en kort tid ud til, at den russiske del af Sovjetunionen ville tilslutte sig det ”europæiske hus”, som Mikhail Gorbatjov (1931-2022) talte om.
Hele processen foregik ganske vist under USA’s dominans, af politologer kaldet ”unipolaritet”, den regelstyrede verdensorden og menneskerettigheder, som vi i Vesten bildte os ind var universelle. EU og NATO blev udvidet i en situation, som Francis Fukuyama døbte ”historiens afslutning”.
Men Vestens kortvarige herredømme blev undergravet af angrebet på World Trade Center i New York 11. september 2001, der blev besvaret med de USA-ledede, mislykkede interventioner i Afghanistan og Irak. Samtidig lykkedes det Vladimir Putin med den anden tjetjenske krig fra 1999-2009 at forhindre den opløsning af Den Russiske Føderation, der var godt på vej i 1990’erne.
