En ny sikkerhedsaftale med Ghana giver et indblik i, hvordan EU forsøger at rebrande sig selv over for Afrika. Men forsøget risikerer at virke falskt, hvis der ikke bliver sat handling bag ordene.
I det tidlige forår rejste Kaja Kallas, chef for EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, til Ghana for at underskrive en historisk sikkerhedsaftale med det vestafrikanske kystland.
For både EU og Ghana kommer aftalen på et afgørende tidspunkt.
Imens færre fredsmissioner i FN-regi kan påvirke Ghanas militær økonomisk, forsøger EU at positionere sig selv som en mere ligeværdig partner over for landene i Afrika.
Det sker midt i en betændt stormagtsrivalisering, hvor alt handler om sikkerhed, alliancer og “en verden i opbrud”.
I det lys vidner den nye aftale om, at forholdet mellem EU og store dele af Afrika, står over for et potentielt skift. Sådan lyder det fra Peter Albrecht, seniorforsker ved DIIS.
“EU prøver at være mere som en sikkerheds- og politisk partner med ikke kun Ghana, men med Afrika og det globale syd som helhed. Det er et ret stort skridt i, hvordan EU ser sig selv og forsøger at lave nogle mere...
Sophie Bavnhøj er journalist ved branchemediet Søfart (tiltræder 1/5/26) og har en kandidat i Afrikastudier fra Københavns Universitet. Hun har tidligere været ved DR Nyheder, Altinget og Forsvarsakademiet og arbejdet som freelancer.