Undervejs i den nye verdensorden, der er ved at tage form i disse år, sker der også en rekonfiguration af geografien.

Det er sket med fusionen af Det Indiske Ocean og Stillehavet i ‘Indo-Pacific’-begrebet, der i dag bruges flittigt i særligt amerikansk og europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Indo-Pacific er imidlertid ikke en geografisk afgrænset region. Det er resultatet af en rekonfiguration, der gavner USA i sin konfrontation med Kina, idet USA på trods af en stærk flåde, allierede og militærbaser i Asien ikke selv ligger på kontinentet. Med det nye Indo-Pacific forsøger USA at kompensere ved at brede området ud og derved styrke egen position over for Kina.

På lignende vis er der en rekonfiguration i gang i Centralasien. Den udspiller sig over de enorme eurasiske landmasser, der udgør Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan. Den drives i høj grad af Kina: udbredelse af kinesisk infrastruktur og...