Med et fundamentalt forandret geopolitisk landskab er der i EU behov for en stærk politisk vision, som forstår Europa og dets lande og institutioner som et samlet hele. Sker det ikke, risikerer vi at gå i søvne ind i fremtidige udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer.
Befolkningerne i EU skal til Europa-Parlamentsvalg på et tidspunkt i historien, hvor den Europæiske Union står overfor den mest komplicerede udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation siden afslutningen på Den Kolde Krig.
Samtidig har et EU-medlemskab aldrig været så attraktivt for både befolkninger udenfor og indenfor Unionen. Væk er alle samtaler om dominoeffekt ved Brexit, eller Dexit og Grexit, og selv de dybt kritiske EU-stemmer taler ikke længere om udmeldelse, men om at ændre EU indefra.
Derfor får resultatet af Europa-Parlamentsvalget en ny aktualitet, fordi udkommet rent faktisk vil forme fremtidens EU, EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik og selve konceptet for fremtidens europæiske sikkerhedsinfrastruktur.
Det er først og fremmest Ruslands aggressive fremfærd og krigen i Ukraine og den effekt, den har haft på udviklingen i EU’s naboskab, truslen mod EU-landene og de gentagne hybride angreb, der er på spil. Men også konturerne af en ny verdensorden, den teknologiske udvikling, hvor EU halter bagefter, og en global tendens til protektionisme, som udfordrer principperne for frihandel – en ellers afgørende hjørnesten i EU’s indre marked.
