Verdenssamfundet hviler på fælles spilleregler, men uden en overdommer. I en tid præget af stormagtsrivalisering og nationale interesser er spørgsmålet, om folkeretten stadig kan holde sammen på en verden i opbrud.
Det er en almindeligt anerkendt erfaring i de fleste menneskelige samfund, at det hele trods alt fungerer bedst, hvis der er bred enighed om nogle få grundlæggende samlivsregler, som alle medlemmerne er indstillet på at beskytte, respektere og efterleve.
Det gælder lige fra de allermindste samfund som for eksempel familier og landsbyer til de største enheder som befolkninger og staterne i det internationale samfund.
Sådanne elementære samlivsregler består normalt af nogle uskrevne principper, der accepteres og overholdes af de berørte subjekter, og som i varierende grad kan gennemtvinges i tilfælde af overtrædelser, for eksempel gennem irettesættelse, udelukkelse fra fællesskabet, offentlig ydmygelse, fredløshed eller lignende.
Når disse samlivsregler er af mere overordnet og principiel karakter, bliver de typisk nedskrevet af særlige institutioner efter særlige procedurer og suppleret af formelle...
